»Petite Maman«

ccc Angel Films

Ville du blive ven med din mor, hvis du mødte hende som en jævnaldrende person? Ville du lære noget nyt om dig selv, hvis du gjorde?

Efter den meget roste »Portræt af en kvinde i flammer« (der kan ses kvit og frit på Filmstriben) er instruktør Céline Sciamma tilbage med en film, der både er meget stor – og meget lille.

Lille, fordi den kun varer 71 minutter og formentlig er lavet uden det store budget. Stor, fordi fortællingen om otteårige Nelly, der møder sin mor som barn, gør et stærkt indtryk uden at foretage de store armbevægelser.

Filmen begynder, da Nelly og hendes (voksne) mor siger farvel til det plejehjem, hvor Nellys mormor har boet. På vejen hjem hjælper pigen sin mor med at tage en slurk af en juicebrik – nøjagtig som forældre altid gør for børn. Dette er blot første skridt ind i en historie, hvor personer og tider flyder sammen og finder nye pladser. Helt uden at filmen holder op med at være naturalistisk.

Læs anmeldelsen her.