Nordisk Film Biografer åbner snart en ny biograf i Carlsbergbyen.

Men der er ikke tale om et almindeligt filmtempel med bland-selv-slik, popcorn og sodavandsautomater. 

For Reservoir, som stedet hedder, bliver både biograf, restaurant og cocktailbar under ét tag – omend der stadig også kommer til at være popcorn. 

Vi begynder med selve biografsalene, som der kommer fire af: Red, Blonde, Blue og Green. 

Hver sal er opkaldt efter den farve, der kendetegner den. Her er det Blonde. 
Hver sal er opkaldt efter den farve, der kendetegner den. Her er det Blonde.  Reservoir

Stolene i salen bliver ifølge Reservoir »en blanding af luksus-loungestole og minisofaer med hvert sit lille bord med tilhørende bordlampe«. Og det hele er indrettet, så man kan nyde et måltid, en snack eller en drink i salen. 

Baren kommer til at byde på cocktail, »lokal« kaffe – her menes antageligt at risteriet er lokalt, da der næppe er tale om kaffe dyrket i Danmark – et vinkort, der byder på både Bourgogne og Barolo og specialøl fra Mikkeller, Jacobsen og Brooklyn, som alle tre er en del af Carlsbergs portefølje. 

Sådan ser Red-salen ud. 
Sådan ser Red-salen ud.  Reservoir

Menukortet bliver med små retter som tacos, lobster roll – altså en art hotdog men med hummersalat – og amerikansk æbletærte. 

I øvrigt fik Berlingske både taco og lobster roll i Spiseriet på Cinematekets nye filmtag, hvor der også er en biograf, da avisen var der for at anmelde. 

Det er åbenbart det, man skal have, når man skal se film.

Reservoir skriver, at man selv bestemmer, om man vil spise, drikke, se film eller alle tre ting på én gang. 

Reservoir åbner 5. december, og man kan allerede nu købe billetter til film og events. 

På åbningsaftenen bliver der blandt andet vist Quentin Tarantinos debutfilm, »Reservoir dogs« (»Håndlangerne« på dansk) fra 1992. 

I den film er håndlangerne – ligesom salene i Reservoir – opkaldt efter farver. 

Mr. Brown, Mr. White, Mr. Blonde, Mr. Blue, Mr. Orange og Mr. Pink. 

Sidstnævnte spilles af Steve Buscemi, og Mr. Pink var ikke synderligt tilfreds med sit tildelte dæknavn. Det kan du se i klippet herunder.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på youtube

Reservoir ligger på Bryggernes Plads 10, 1799 København V. 

Få »God smag« direkte i din indbakke

Gastronomiredaktør Søren Jacobsen Damm forsyner dig hver fredag med en velsmagende opskrift, nyt om den gastronomiske scene og et par anbefalinger.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.