Virkeligheden er noget bras. Folk er ulykkelige, også dem der bor i et arkitekttegnet hus og har råd til farvekoordinerede møbler og varme i badeværelsesgulvet. Og når vi bliver gamle nok, bliver vi skilt og ryger ud på datingmarkedet, hvor alle griner af os, fordi vi har rynker og store børn. Indtil vi selvfølgelig indser, at livet som skilt også kan være lykkeligt, når bare støvet danser mellem vores fingre i solskinnet.
Nogenlunde sådan er livsfilosofien i »Tag min hånd«, en ny dansk film med en helt forkert titel.