Min kæreste griner højlydt af penismisundelse og folk, der får ting op i numsen. Men det kan forskeren forklare

Anmelderne hader Rasmus Heides film, men publikum vælter ind i biografen. Det ligner en klassisk konflikt mellem høj- og lavkultur. Berlingskes filmredaktør tog ja-hatten på og besluttede sig for at elske filmen. Undervejs opdagede hun en del om den danske humor. Især den, mænd elsker.

Jeg havde kun kendt min kæreste i få måneder, da jeg spurgte, om vi skulle se »Centervagt«. Det var dengang, han stadig var imponeret over min universitetsopgave om »afasien som instrument« i Lars von Triers film, og før Berlingske gav »Centervagt« én stjerne – efterfulgt af svadaen:

»Ny dansk komedie er lige så sjov som at vælte på sin cykel. Med ansigtet først. På grus.«