Kommende dansk Netflix-serie ser på sjove og tragiske sider af stigende samfundsproblem
En dansk producers erfaringer med fertilitetsbehandling ligger til grund for ny dansk Netflix-serie.

En dansk producers erfaringer med fertilitetsbehandling ligger til grund for ny dansk Netflix-serie.

Ufrivillig barnløshed er et stigende samfundsproblem i Danmark, hvor cirka hvert tiende barn i dag er resultatet af en fertilitetsbehandling. Det forhold ligger til grund for en ny dansk Netflix-serie, som Apple Tree Productions i september indleder optagelserne til.
Emnet fertilitetsbehandlinger rummer et stort potentiale for sjove, alvorlige og dramatiske situationer, mener seriens producer, Dorthe Riis Lauridsen, der tidligere har produceret serien »Equinox« for Netflix.