Jeg har set de kommende danske biograffilm – især en af dem gav mig tårer i øjnene

Gyserfilmen står stærkt i dansk film. Det viser de kommende danske premierer, der er alt andet end forventelige skildringer af livet i middelklassen. Det bliver et stærkt filmår, skriver Berlingskes filmredaktør Sarah Iben Almbjerg.

Sofie Gråbøl spiller hovedrollen i to af det kommende års premierer – »Rose« om en sindslidende kvinde og »Natten har øjne«; der beskrives som en kærlighedshistorie med gys og komik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allerede, da jeg så den første scene fra filmen »Rose«, der har premiere 24. februar, kunne jeg ane konturerne af en shitstorm i horisonten. Sofie Gråbøl skal spille sindslidende. Kan man det i en tid, hvor vi ikke rigtig har besluttet, om skuespillere skal tilhøre den minoritet, de portrætterer – eller om de gerne må lade som om?

Tanken varede dog ikke ret længe. Scenen fra »Rose« var nemlig så gribende, at jeg fik tårer i øjnene lige midt i det ulidenskabelige miljø, et Zoom-møde ellers udgør.

»Rose« er lavet af Niels Arden Oplev, der har taget udgangspunkt i sin søsters sygdomshistorie. I scenen ser vi hovedpersonen Inger sidde blandt fremmede, der omfatter hende med den slags utålmodig høflighed, vi byder folk, der på en eller anden måde er ramt. Jeg kender det, for jeg kender en person, der har fået en hjerneblødning, og når hun henvender sig til folk med sin lidt utydelige udtale, kigger de på hende på dét blik.

»Rose« ligner nu ikke en tragedie. Niels Arden Oplev har tilsyneladende ønsket at lave en let film om et tungt emne. En film, der forsøger at vise os, hvordan vores liv kan blive beriget, hvis vi åbner op for det, vi ikke umiddelbart forstår. Hvis han lykkedes, kan det ende med som en vigtig og gribende oplevelse. Tilmed en, der falder lige ned i et emne, der blev slået fast i Dronningens nytårstale.

Det værste, der kan ske

»Rose« var dog ikke den eneste film, jeg bemærkede, da Det Danske Filminstitut præsenterede et udsnit af det kommende års danske filmpremierer ved et online event, torsdag formiddag. Restriktioner betyder, at filmene står i kø. Indtil videre er 36 danske film premieresat. Heraf blev 17 præsenteret for pressen.

Tendensen virkede tydelig: Væk var de evige portrætter af livet i middelklassens kisteformede parcelhuse, som kritikken tit har påpeget. Her er sønderjysk drama, science fiction for børn og historisk drama. Og så er det bemærkelsesværdigt, at gyseren er på vej ind i smørhullet af de store premierer.

Tendensen har været på vej i et stykke tid. Svenske »Midsommar« indvarslede en ny slags krimi, langt væk fra dem vi kender med uhyggelige masker og seriemordere. I sidste års norske »De uskyldige« var børnelege præget af overnaturlige elementer. Gyset kommer fra det nære og genkendelige.

Christian Tafdrups »Speak No Evil« er et godt eksempel. Under en ferie møder det danske par Bjørn og Louise et hollandsk par. De går godt i spænd, børnene hygger sig, og da de bliver inviteret til Holland, siger danskerne ja. Hvad er det værste, der kan ske?

Det danske par Bjørn og Louise aner uråd, da de besøger et hollandsk par, de har mødt på en ferie. Men måske har de set for få gysere. Man får i hvert fald visse bange anerlser, når man ser dette billeder af deres hus fra »Speak no evil«, den danske gyserfilm af Christian Tafdrup, der får premiere 27. marts. Fold sammen
Læs mere
Foto: Unknown.

»Vi lever så utrolig trygge og civiliserede liv, så hvordan håndterer vi ondskaben, når vi møder den?« forklarede instruktøren under mødet.

Filmen har premiere 17. marts.

Senere på året kommer »Klienten«, hvor en psykolog opsøges af en seriemorder, der kræver helbredelse, hvis han skal skåne hendes liv. Tal lige om psykologisk drama. Filmen er instrueret af Anders Rønnow Klarlund, der blandt andet har skrevet en del krimier i gyserkollektivet A.J. Kazinski.

Gys er der også i »Natten har øjne«, hvor Sofie Gråbøl spiller endnu en kontroversiel rolle som jødisk, engelsktalende svigermor til Maja, der fornemmer, at noget er helt galt, da hun tager med kæresten hjem til London. Filmen beskrives som en kærlighedshistorie med gys og komik og er instrueret af Gabriel Bier Gislason – søn af Susanne Bier.

Historiske kvindeskæbner

Den historiske film stod stærkt i 2021, og det fortsætter med »De forbandede år 2 – Opgøret«, der er Anders Refns opfølger på den store krigs- og værnemagerhistorie fra 2020, og »Hvidstensgruppen II: De efterladte«, der fortsætter, hvor vi slap familien i publikumssuccesen »Hvidstengruppen« fra 2012.

Filmen følger Tulle Fiil og hendes søster Gerda, der dømmes til rædslerne i et tysk fængsel. I instruktørstolen sidder Anne-Grethe Bjarup Riis, som også stod bag den første film. Der er premiere 10. marts.

Ligesom i »Margrete den Første« bruges den historiske ramme til at fortælle om et kvindeliv – ligesom vi også kan se i Tea Lindeburgs »Du som er i himlen«, der har premiere 10. februar. Med udgangspunkt i Marie Bregendahls klassiker »En Dødsnat« fra 1912 beskrives en kvindens plads i historien.

I alt er der premiere på 36 danske film i år – og jeg har slet ikke nået at nævne den danske børn-sci-fi »Robotbror« eller »Alle for fire«, som alle anmeldere elsker at hade.

Trods restriktioner og nedlukning står dansk film tilsyneladende stærkt. Det er lige før, at man håber, at det regner hele året.