Jeg er ked af det, men trods alle Oscar-nomineringerne tænker jeg stadig: »Fede svin«

Darren Aronofsky har lavet »The Whale« med de bedste intentioner om at skabe et portræt af et helt menneske, men ender med at vise et monster. Det er, trods Brendan Frasers hårde arbejde i hovedrollen, en stor forspildt chance.

Jeg gjorde mit bedste, men i sidste ende lykkedes det ikke.

Mens jeg så Darren Aronofskys tre gange Oscar-nominerede filmdrama »The Whale«, forsøgte jeg desperat at undgå at tænke på superskurken »Fat Bastard« (Fede svin) fra den idiotiske James Bond-parodi »Austin Powers«, en grotesk karakter, der spilles af Mike Myers iført en kunstig fedemandsdragt.