Instruktør kimes ned, efter at Kandis-film blev vist på DR: »Selv mine gamle klassekammerater skriver til mig«

Beskederne tikker ind til den 33-årige instruktør, der står bag Kandis-dokumentaren, der blev vist af DR i weekenden. »Mennesker, jeg slet ikke kender, føler sig genkendt og sender lange beskeder,« fortæller instruktøren, der også tager imod den kritik, som er begyndt at komme på Facebook.

 
Se traileren til »Kandis for livet« her. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var et fænomen, der ramte Danmark denne weekend, da over en halv million mennesker så den danske dokumentarfilm »Kandis for livet« på DR. I løbet af to dage kom hver tiende dansker på fornavn med Strøm, Susan og Henning, der hejste flaget over både danskheden og sin kærlighed til landets største dansktopband. På Twitter trendede ordet Kandis hele søndag.

»Jeg havde slet ikke regnet med det,« siger filmens instruktør, Jesper Dalgaard, der selv var til Robert-fest, da filmen blev vist.

»Allerede fredag aften, hvor filmen blev lagt ud på DR TV, begyndte folk at skrive. Mennesker, jeg slet ikke kender, føler sig genkendt og sender lange beskeder. Andre kan genkende sig selv i at følge et band og være fan. Selv mine gamle klassekammerater har kontaktet mig.«

Jesper Dalgaard forsøger at svare alle, siger han. Men det er ret overvældende, indrømmer han.

»Men det er også megasjovt. Jeg har jo brugt enormt lang tid på denne her film, og så er det dejligt, at det engagerer folk og måske udfordrer dem. Og det behøver ikke kun at være lovprisninger, folk kommer med.«

Det er det så heller ikke.

Det levende futtog

»Kandis for livet« havde biografpremiere i 2021, hvor den fik flotte anmeldelser og solgte over 14.000 billetter, hvilket er meget højt for en dansk dokumentar.

Filmen skildrer de fans, der følger dansktopbandet Kandis, som har solgt 1,5 millioner album siden deres første optræden til et enkebal på Hotel Phønix i Thisted i 1989. Blandt de medvirkende er Tina, der bruger flere nætter på at skrive et langt brev til bandets forsanger, Johnny Hansen, samt tre halvblinde brødre, der sammen lytter til musikken på deres radio.

33-årige Jesper Dalgaard er overvældet over interessen, efter hans film om bandet Kandis blev vist på DR1: »Jeg synes, at det er vildt modigt af DR at vise min film lørdag aften i den bedste sendetid.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup (arkiv).

Dalgaard fandt brødrene gennem lokalradioen Radio Nibenitten, som de lytter og henvender sig til. Han interviewede dem flere gange, men besluttede i klipningen af filmen at lade dem medvirke uden ord.

»I mine øjne er det stærkt, at de står som et levende futtog. Helt banalt bliver de et billede på, hvordan man kan holde sammen og guide hinanden gennem mørket. Det lyder lidt dumt, når man siger det, men for mig er det vigtigt, at de er med.«

Når ting bliver store nok, kommer der også kritik. Og i koret af de mange, der roser filmen, er der også dem, som synes, at de tre brødre bliver udstillet i filmen. Den holdning er helt legitim, siger Jesper Dalgaard. Selv er han ikke enig.

»Jeg synes, at filmen gør det stik modsatte. Den tager sine personer vildt alvorligt og viser dem som kloge, seje og enestående mennesker. Der er ingen stakler her. Og ingen er blevet udsat for noget, de ikke ville være del af,« fortæller Jesper Dalgaard, der har set filmen sammen med de medvirkende. Især Jonas og hans familie var glade for portrættet.

»Siden filmen havde premiere, har Jonas været ude at sejle til Grønland, som han drømte om. Hans mor siger, at filmen hjalp ham til at sætte ord på nogle af de ting, han gik med indeni. Strøm synes stadig, at det er svært at se scenen, hvor han brænder sin mors tøj af fordi han savner hende. Men de er allesammen glade for at have været med.«

At sætte ord på livet

Selvom Jesper Dalgaard er vokset op til lyden af Kandis, er han ikke selv blandt bandets største fans. For ham var det vigtigere at sætte fokus på en del af den musik, der bliver betragtet som »ufin«, selvom den appellerer til mange. Af samme grund glæder det ham, at filmen tilsyneladende har ramt så bredt; at det ikke kun er Kandis-fans, der har set med.

Det gør det også sjovere, når man ser, at en stor del af debatten på de sociale medier handler om, hvorvidt det er trist eller godt, at folk bruger Kandis' musik til at hele deres sorg over andre ting, der er gået galt. Ifølge Jesper Dalgaard er det netop en af filmens pointer.

»Mange af dem, der sidder i København eller er del af det, vi kalder eliten, har et sprog for, hvordan man håndterer livskriser. Men sådan er det ikke alle, der har det. For dem er det måske lige så fint at lytte til Kandis. Det er faktisk en vigtig pointe for mig, at man åbner for en forståelse for, hvordan man udtrykker sit inderste. Og at det kan gøres på ret mange måder.«

Det tema fortsætter Jesper Dalgaard med at undersøge. Han er i gang med tre nye projekter, og så skal han også lige ringe tilbage til Johnny Hansen, der kontaktede ham i weekenden. De har ikke talt sammen, siden filmen blev vist på fjernsynet, forklarer Dalgaard.

Og hvad betyder det så for dig, at filmen er blevet set af så mange?

»Det er vel et slags gennembrud. I hvert fald i kultureliten,« siger Dalgaard med smil i stemmen. Og taler måske både om sig selv - og om Kandis.