Der er altid grund til at glæde sig til en ny film af den franske instruktør Jacques Audiard. Man ved aldrig helt, hvor man skal hen, hvad enten det handler om det brutale fængselsdrama »Profeten« (2009), en skæv menneskeskæbne som »Smagen af rust og ben« (2012) eller Audiards skammeligt oversete, genrebrydende western »The Sisters Brothers« (2018).
Med tanke på instruktørens evne til at eksperimentere med form og indhold er den største overraskelse ved Jacques Audiards nyeste film »Lev, elsk, Paris«, at den ved første øjekast virker så konventionel.
Del:
