Bøgerne kan give os en forsmag på, hvad der venter i Ukraine

På film og i romaner er optakten til en altødelæggende tredje verdenskrig blevet skildret mange gange. Og hvis vi vil være på forkant med udviklingen i Ukraine, kan det være en god ide at kigge mod fiktionen.

Arkivfoto forestiller paddehatteskyen efter USAs afprøvning i Nevada af artilleri, der kan affyre atomare granater – den eneste gang et sådant våben er blevet testet. Reuters/Ritzau Scanpix

Står vi på kanten af en tredje verdenskrig?

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, sagde uden omsvøb i et interview med russisk tv, at der er en »reel risiko« for en verdenskrig. Så sent som fredag sagde formanden for det nationalistiske parti Rodina, Aleksey Zhuravlyov, i en russisk tv-debat, at det blot krævede »et russisk Sarmat-missil at udslette Storbritannien«.