»Kys vor røv«: Verdensberømt smædebrev og ditto maleri er blevet en del af krigen i Ukraine
En kulturkrig mellem Rusland og Ukraine udspiller sig på sociale og traditionelle medier, mens raketterne regner ned over Ukraines byer.

En kulturkrig mellem Rusland og Ukraine udspiller sig på sociale og traditionelle medier, mens raketterne regner ned over Ukraines byer.

»Jeg vil gerne tale med dig om kosakmaleriet. Men lige nu er jeg nødt til at løbe ned i kælderen – der er luftalarm igen.«
Den ukrainske kunsthistoriker Olena Grozovska slutter sin messengerbesked til undertegnede på en måde, så truslen fra den russiske invasionshær mod Kyiv pludselig bliver meget håndgribelig.