Den moderne jul har givet nisser en hyggelig fernis, men tilbage i middelalderen var gårdens »lille Niels« ikke sådan at spøge med, og i værste kunne han fald finde på at tage livet af mennesker.
Dette forhold danner præmis i den danske Netflix-serie »Nisser«, der søndag har premiere. Her skal der straks lyde en advarsel. Selvom serien i mange henseender ligner en klassisk familiejuleserie med alle faste ingredienser som den irriterende og overfriske familiefar (Peder Thomas Pedersen), den kronisk irritable familiemor (Lila Nobel) og den lidt introverte datter (Sonja Steen), så er »Nisser« ikke for sarte børn med hang til mareridt efter filmuhygge.