Hvordan bygger man videre på det seneste årtis største fantasysucces uden at udpine det som med for eksempel »Star Wars«, der har trukket en mængde tvivlsomme strandvaskere i sit kølvand. »House of the Dragon«, der er den længe ventede forgænger til »Game of Thrones«, gør det ved at zoome ind på en enkelt familie.
Vi følger den familie, som nok var den mest interessante i »Game of Thrones«, den, der er mest kød på. De hvidhårede drageryttere i House of Targaryen sidder tungt på magten, ikke mindst qua deres enorme drager, som virkelig ser flotte og imponerende ud. Men selvfølgelig er der problemer, for den lidt slatne kong Viserys mangler en oplagt tronfølger. I kulissen står hans datter prinsesse Rhaenyra samt hans bror, prins Daemon, der åbenlyst er interesseret i magten, men ikke virker som det mest humane valg. I skyggerne står også kongens søster, der selv blev fravalgt i sin tid, med den ene begrundelse, at hun var kvinde.
Feminisme er i forfront i »House of the Dragon«, men universet er velkendt. Vi er i Kings Landing, de syge kureres med milk of the poppy, og selvom serieskaberne har sagt, at der er skåret ned på seksuel vold mod kvinder, er der stadig godt gang i det gamle horehus, der også dannede rammen om de store intriger i Game of Thrones.
Uddrag af anmeldelsen:
»Men nok om mændene.
For det ville være at føre læserne bag lyset at påstå, at de er udslagsgivende i første halvdel af »House of the Dragon«. Dette er de intelligente, viljestærke kvinders serie – også selvom kvinderne træffer adskillige elendige valg på grund af rådden og reaktionær rådgivning fra seriens bange mænd.«