Fyr og Flammes skæbne afgøres i aften: Vind eller forsvind

Eurovision Song Contest: Meget taler umiddelbart for, at det danske bidrag til den europæiske sangkonkurrence, »Øve os på hinanden«, ikke går videre til lørdagens finale efter aftenens semifinale. Andet taler til dets fordel.

 
Lørdag den 22. maj vender Eurovision tilbage. Konkurrencen blev aflyst sidste år på grund af COVID-19. Video: Ritzau/Scanpix. Redigering: Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I aften er det så langt om længe blevet Danmarks tur.

Duoen Fyr og Flamme, der består af Jesper Groth og Laurits Emanuel, skal på scenen i den anden af de to semifinaler i årets Eurovision Song Contest.

Men hvordan det kommer til at gå den danske sang, er både fans af grandprixet og musikeksperter meget uenige om.

Inden vi når frem til det, lad os så lige dvæle ved årets Eurovision Song Contest, som langt om længe finder sted i Rotterdam. Sidste år måtte hele showet aflyses som følge af corona. Derfor fandt man aldrig en vinder af den europæiske sangkonkurrence, som ellers ubrudt havde fundet sted siden 1956.

Så galt går det ikke i år, hvor 38 lande er på plads i Rotterdam. Kun Australien, der på besynderlig vis har fået kilet sig ind i den ellers europæiske konkurrence, fremførte tirsdag sit nummer live on tape på grund af det umulige i at bevæge sig på tværs af kloden i disse tider. Uden succes i øvrigt.

Alt har været sat ind på at gennemføre årets konkurrence efter sidste års skuffelse. Showet er pænt, men måske endnu ikke overvældende, sat på scenen, at dømme efter tirsdag aftens indledende runde.

Men det er i det hele taget lidt af et mirakel, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at stable det på benene. Mange lande i Europa gennemlever en tredje coronabølge, og også værtslandet Holland har været hårdt ramt.

Men 3.500 gennemtestede, siddende og afsprittede tilskuere, cirka 20 procent af hallens kapacitet, er på plads i Ahoy Arena til hver af de seks generalprøver og de tre teletransmitterede dyster, der udgør vore dages fjernsynsspektakel.

På mange måder er dette et grandprix på trods: Delegationerne fra de respektive lande er stærkt begænsede, alle udenomsfester i kanten af begivenheden er skåret fra, store dele af journalistkorpset må dække slaget hjemmefra og de ellers så omrejsende fans fra hele verden er hensat til at mødes i en digital landsby.

Luk op

»Open Up«, en opfordring til at åbne sig for musikken og forskelligheder, er årets motto. En slaglinje, som rent faktisk blev valgt, inden nogen havde skyggen af idé om, at en pandemi ville lukke hele kontinentet ned.

Det har selvfølgelig vist sig mere end passende netop nu, hvor vi skimter afslutningen på næsten halvandet års krise.

Også på andre måder er det hollandske show i pagt med tiden. Det lægger sig i forlængelse af de nordiske landes mere eller mindre diskrete kamp for seksuelle minoriteters ret til at være her med Eurovision Song Contest som valplads. Noget, der gennem årene har været en anstødssten flere steder i Østeuropa.

Værterne er udkrystalliseret i fire typer, der flugter med en woke og vestlig tankegang om kønspolitisk balance i fjernsynsbilledet: En mand og tre kvinder – en lys, en mørk og nu også en transkønnet.

Nye tider: Den transkønnede kosmetolog og YouTube-stjerne Nikkie de Jager (t.v.) er en af fire værter ved Eurovision song Contest i Rotterdam. Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrick Van Katwijk/EPA/Ritzau Scanpix.

Vigtigst af alt: Konkurrencen ligner trods alt mere eller mindre sig selv. Glemt er det, at Hviderusland, som vi nu kalder Belarus, ikke længere er blandt de deltagende lande, fordi man stillede op med en sang, der hånede landets politiske opposition og dermed forbrød sig mod det europæiske sendeforbunds forbud mod politisering af konkurrencen.

Glemt er det, at Armenien har trukket sig fra årets dyst på grund af politisk uro i kølvandet på den væbnede strid med nabolandet Aserbajdsjan om enklaven Nagorno-Karabakh. Nu er alle glade, og Eurovision Song Contest er stadig en national kampdyst i musik og vekslende grader af talent og musikalsk smag.

Og så skal vi jo til det. Det store spørgsmål, og det, der virkelig interesserer os, er: Lykkes det den danske duo at få tilstrækkeligt med point til, at deres sang, mange års mest omdiskuterede vinder, går videre til den store finale lørdag aften? Redder de den rød-hvide ære? Eller må danskerne vende slukørede hjem til København?

Her er tre grunde til, at Danmark ikke går videre til lørdagens finale i Eurovision Song Contest:

1. Musikken

I udlandet, hvor man ikke kender til gruppens forkærlighed for musik fra de sene 1970ere og fra 1980erne, har mange været usikre på, om »Øve os på hinanden« er alvorligt ment.

Den rendyrkede retrofornemmelse i både melodi, arrangement og sceneshow har gjort nogle af de mange bloggere og journalister, som forud for Eurovision har vurderet sangenes potentiale, forvirrede: Er det danske bidrag én stor ironisk stiløvelse? Eller mener de det rent faktisk alvorligt – sådan som danskerne efterhånden har forstået, at Fyr og Flamme gør?

Én ting er sikkert: Mange vil synes, det den danske sang er en underlig anakronisme, der intet har med dagens lydbillede at skaffe. Forstærket af klumpedumpedans, Groths gennemsnitlige sangstemme og en alt for lille 80er-jakke, som kun vi herhjemme forstår er en hilsen til afdøde Kim Schumacher.

2. Fyr og Flamme synger på dansk

Bedre har det heller ikke gjort det, at det danske bidrag bliver sunget på dansk. Siden Kølig Kaj rappede Danmark til en bundplacering i 1997, har ingen vovet at afsynge en hel sang på vort modersmål, selvom Leonora i 2019 indføjede et par danske linjer i sin flersprogede »Love is Forever«.

Er det danske sprog en god eller en dårlig idé? En fordel eller en ulempe? Rent statistisk var der en grund til, at det fra 1999 blev tilladt at synge sin sang på et andet sprog end ens nationale. Irland havde vundet tre år i træk år i løbet af 1990erne, og mange mente, det udelukkende skete, fordi landet havde en sproglig fordel.

3. Mod alle odds

De internationale bookmakere levner ikke det danske bidrag store chancer for at gå af med den endelige sejr. Lande som Frankrig, Malta, Italien og Schweiz topper de internationale bettingfirmaers lister, mens en indsats på det danske bidrag i øjeblikket giver pengene hele 300 gange igen. På baggrund af de lunkne cifre, formodes Danmark at have 35-40 procents chance for at klare spærregrænsen og være blandt de ti lande fra anden semifinale, som får lov til at fremføre deres sang på lørdag med de øvrige kvalificerede melodier.

Et dansetrin: Jesper Groth har kridtet skoene til aftenens sangslag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robin Van Lonkhuijsen/EPA/Ritzau Scanpix.

Men lad os så lige hanke op i os selv, iføre os klaphatten og tro på det. Her er til gengæld tre lige så gode grunde til, at »Øve os på hinanden« rent faktisk er at finde blandt sangene i Eurovision Song Contests finale lørdag aften:

1. Sproget

Tirsdagens semifinale viste, at det i flere tilfælde ikke er en hindring, at stort set ingen forstår, hvad der synges om. Her gik lande som Aserbajdsjan, Rusland og Ukraine videre efter telefonafstemningen til trods for sange, der blev fremført på nationalsproget. Det meste, der synges, er jo alligevel noget værre vrøvl. Og de senere år har vi set, at man sagtens kan vinde hele molevitten, selvom man ikke japper sin sang på dårligt engelsk: Mest nævneværdigt, da Portugal vandt med en inderlig ballade på landets eget, blødt melodiske mæle i 2017. Måske synes Europa, at det danske smølfesprog er sjovt og hyggeligt og borger for en vis grad af autenticitet og integritet?

2. Musikken

Det danske vinderbidrags tilbageskuende sound, komplet med en trallevenlig melodilinje, håndklap og discorytmer, har fået internationale musikkommentatorer til at spærre både øjne og ører op. Mens de fleste af de sange, der deltager i årets sangfestival, lægger sig tæt op ad nutidens pop- og rocktoner, peger det danske nummer altså mod fortidens danske popmusik og glade dansegulve. Det danske nummer er simpelt hen godt gammeldags ukompliceret glad i låget, er til at synge med på i modsætning til så meget andet i konkurrencen, og kan muligvis appellere bredt på tværs af generationer. Det er lidt svært ikke at kunne lide den. Måske er det ligefrem det nummer, Europa trænger til oven på en evighed med corona?

»Måske er det ligefrem det nummer, Europa trænger til oven på et par sæsoner med corona?«


»Øve os på hinanden« har rent faktisk været det største danske grandprixhit herhjemme, siden Emmely de Forest vandt med »Only Teardrops« i 2013  – en sang, der som bekendt endte med at gå hele vejen til sejr ved Eurovision i Malmø. Det gælder både på den danske singlehitliste og i antallet af streaminger. Af nogle iagttagere er det blevet udlagt som et godt varsel for årets danske bidrag til trods for bookmakernes forudsigelser. De, der spiller på ESC, er ikke de samme som dem, der lytter og stemmer.

3. Sidste sang

Fyr og Flamme går på scenen som aftenens 17. bidrag og »Øve os på hinanden« er dermed den muntre sang, der afslutter hele anden semifinale. Det er den, de mange millioner seere har på hjernen, når afstemningen går i gang.

En ting er sikkert. Vi ved meget mere lige om lidt.

Eurovision Song Contest, semifinale 2: DR1 kl. 21. Finalen kan ses lørdag kl. 21.