Film om tjekkisk uringuru formår aldrig rigtig at overbevise om, hvorfor den er relevant

»Charlatan« er baseret på den sande historie om healeren Jan Mikolasek, der helbredte både præsidenter og topnazister, men det virker lidt uklart, hvad vi skal lære af det.

 
»Charlatan« er smukt filmet og godt spillet, men formår aldrig rigtigt at overbevise om, hvorfor Jan Mikolaseks liv er en relevant historie at fortælle. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lad det være sagt med det samme. Medmindre du færdes hjemmevant i nogle virkelig gedulgte afkroge af internettet, har du aldrig set så mange nærbilleder af urin, som du ser i »Charlatan«.

Den tjekkiske Oscar-kandidat er baseret på den virkelige historie om Jan Mikolasek, som alene ved at nærstudere folks urin var i stand til at diagnosticere dem og heale dem med urter. Angiveligt. Der var også dem, der mente, at han var en charlatan, men det er egentlig underligt, at filmen har fået netop den titel, for den drager overhovedet ingen tvivl om Jan Mikolaseks geni. Han tager i løbet af 118 minutter aldrig fejl.

Rig af healing

Filmen kører i tre spor. I det ene bliver vi præsenteret for Jan Mikolasek (Ivan Trojan), der bor på et mindre slot, og hver dag ser hundreder af patienter, der står i lange køer foran hans hus.

Han tjener tydeligvis godt på sin healerforretning, men er til gengæld gavmild og betaler gerne for patienter, der trænger til at komme til vandet eller op i bjergene for at blive kureret for deres dårligdomme. Alligevel kan hans personlighed ikke just kaldes vindende. Mikolasek er som en besat mand, der kun lever for sit arbejde.

Så meget desto mere er det en katastrofe, da det kommunistiske styre begynder at interessere sig for hans praksis, hans dyre bil og det faktum, at han kørte rundt med naziflag på samme bil under Anden Verdenskrig. Mikolasek bliver anholdt og anklaget for at have myrdet to højtstående medlemmer af det kommunistiske parti med stryknin.

Hemmelig kærlighed

I filmens to andre spor møder vi Jan Mikolasek som ung mand (nu spillet af Ivan Trojans søn, Josef Trojan), der traumatiseret over at have taget et andet liv under Første Verdenskrig beslutter sig for at dedikere resten af sit liv til at lære at helbrede andre mennesker med urter – og ved at studere deres urin utrolig nøje.

Endelig er der sandelig også en kærlighedshistorie – endda en forbudt en af slagsen, eftersom Jan Mikolasek indleder et forhold til sin mandlige assistent Frantisek (Juraj Loj), og det er ikke helt let, eftersom homoseksualitet er forbudt, og fordi Jan Mikolasek sandelig ikke er nogen nem mand at være i et forhold med.

Jan Mikolasek (tv.) indleder et hemmeligt forhold til sin assistent Frantisek. Fold sammen
Læs mere
Foto: Another World Entertainment.

Hvorfor er han relevant?

Det er hver for sig interessant nok, men summen af de tre handlingstråde bliver aldrig rigtigt til noget større. Filmen snuser lidt til Tjekkoslovakiets historie, men det sker kun i periferien af handlingen, og retssalsdramaet, der kommer af mordanklagerne, er egentlig mærkværdigt uspændende og ender meget uforløst. Og så er det endda fri fantasi – i virkeligheden blev Jan Mikolasek sigtet og dømt for noget så usexet som skattesvig.

»Charlatan« er smukt filmet og godt spillet, men formår aldrig rigtig at overbevise om, hvorfor Jan Mikolaseks liv er en relevant historie at fortælle.

»Charlatan«. Drama, 118 minutter. Instruktion: Agnieszka Holland. Med: Ivan Trojan, Juraj Loj, Josef Trojan m.fl. Premiere 18. november i biografer landet over.