Endnu en gang er Tolkien den perfekte flugt fra virkelighedens trængsler

For 20 år siden revolutionerede »Ringenes Herre«-trilogien fantasygenren og gav os et tiltrængt åndehul i en svær tid. Kan den nye, milliarddyre tv-serie om Midgård opnå det samme? På nogle punkter hæver »Ringenes Herre: Magtringene« barren for tv-underholdning.

 
Se trailer til Ringenes Herre: Magtringene. Video: Prime Video Danmark. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I juledagene 2001 fik millioner af mennesker verden over en uvurderlig gave. En gave, som kun kunstens verden kan skænke.

På det tidspunkt sad frygten i os. Tv-billederne af de sammenstyrtede tvillingetårne i New York – blot tre måneder tidligere – var låst fast på vores nethinder. Utrygheden over brutal terror fra det skjulte fyldte alt i såvel medierne som i metroen. En ny krig var under opsejling. Hvad vi havde brug for, var et frirum fra realiteterne. At lade os overvælde af noget fantastisk, noget fantasifuldt.

Den 19. december havde »Ringenes Herre: Eventyret om Ringen« premiere. Vi, der voksede op med J.R.R. Tolkiens fortællinger, havde endelig fået ikke blot en værdig filmatisering, men måske den bedste film i fantasygenren nogensinde. Peter Jackson’s trilogi modtog i alt 17 Oscar-statuetter.

Nu er dagene endnu mere dystre end i 2001. Coronaens fangarme har netop holdt os nede i årevis, så tog krigen i Europa over, og nu truer recessionen overalt. Men som et lys i mørket ankommer et nyt, stort værk baseret på J.R.R. Tolkiens tanker. En fantasyserie, der på nogle punkter hæver barren for tv-underholdning. »Ringenes Herre: Magtringene« har premiere fredag på Prime TV, og endnu en gang transporteres vi med et trylleslag til en verden med troldmænd og elvere. Væk fra rentestigninger, væk fra folketingsvalg, væk fra Vladimir Putin.

Stærke præstationer i svære roller

I »Ringenes Herre: Magtringene« skruer vi tiden adskillige tusinde år tilbage i forhold til begivenhederne i filmtrilogien. Nærmere bestemt til Midgårds anden æra, som vi hidtil kun har hørt sagn og set brudstykker fra.

På dette tidspunkt trives elverne og udvider deres rige fra deres underskønne Lindon frem for at forlade kontinentet i hobetal. De stærke dværge hakker og smeder sig til rigdomme i Khazad-dûm – også kendt som Morias Miner.

Orkerne er brutale og momentvis skræmmende i »Ringenes Herre: Magtringene«. Fold sammen
Læs mere

Den store fjende Morgoth er blevet besejret, men en ny fare lurer, for Sauron skjuler sig selv og sine planer i en ukendt krog af Midgård. I modsætning til den tredje æras store krige – dem vi kender fra Tolkiens »Ringenes Herre« og Peter Jacksons filmserie – har han en fysisk form på dette tidspunkt af historien. Vi får dog ikke afsløret, hvem han er, i de to afsnit, som Berlingskes anmelder har haft til gennemsyn.

Hovedhistoriens omdrejningspunkt består af to elvere, vi allerede kender indgående: de udødelige, magtfulde og intelligente lady Galadriel og lord Elrond. Førstnævnte bliver spillet af talentfulde Morfydd Clark, som tidligere har strålet som en sol i den oversete psykologiske gyser »Saint Maud« (2020). Hun gør det egentlig fremragende i en svær rolle, hvor hendes replikker ofte er så storladne, at ringere skuespillere ville brække tungen på dem.

Clark formår at fylde scenerne med både styrke og sårbarhed. Dog ville det være en fordel, hvis serieskaberne ikke ustandseligt viste ultranærbilleder af hendes blik i håbet om at skabe en visuel kobling til Cate Blanchetts pragtpræstation i samme rolle i »Ringenes Herre: Eventyret om ringen«. For dét niveau er vi trods alt ikke på.

Morfydd Clark gør sit allerbedste for at gå i Cate Blanchetts fodspor i rollen som den ikoniske Galadriel. Det er interesasnt at følge elveren på et langt tidligere tidspunkt i Midgårds historie. Fold sammen
Læs mere

Egentlig skulle Galadriel, da vi møder hende, forlade Midgård efter det barske opgør mod Morgoth, men hun kaster sig bogstaveligt talt over borde for at blive i serien og hjælpe verden endnu en gang. En stærk start for en svær rolle.

Robert Aramayo i rollen som Elrond løsriver sig i højere grad end Morfydd Clark fra sin forgænger i rollen. Modsat Hugo Weaving, der portrætterede Elrond som indbegrebet af visdom og myndighed og seriøsitet, så tillægger Aramayo den ikoniske figur noget kækt og legende, sågar en snert af humor. Det fungerer og passer godt til seriens overordnede udtryk, der er lyst og langt lettere at gå til end eksempelvis den dystre fantasyserie »House of the Dragon«, der lige nu kører på HBO, og som vi også gav fem stjerner her på Berlingske.

Elronds hårdt prøvede venskab med dværgenes prins, Durin (storspillet af Owain Arthur), udgør de mest rørende scener i disse spæde afsnit af »Ringenes Herre: Magtringene«. Hvis vi bliver belønnet med scener af den kaliber i hvert afsnit, kan sæsonen – og dermed serien – udvikle sig til noget, vi vil tale om i årevis.

Den flotteste tv-serie til dato

Vi følger dog langt flere personer end Galadriel og Elrond – og de fleste har vi kun hørt omtalt af Tolkien tidligere, men de passer perfekt ind i mytologien, og man lærer dem lynhurtigt at kende. Fire interessante plottråde indledes i de første to afsnit af serien, der skifter mellem et tilpas dvælende tempo, når vi går tæt på figurerne, og hæsblæsende fart i de få, men effektive actionsekvenser.

Klan Harfoot er forfædrene til hobitterne, som vi kender så godt. Scenerne med dem er lige til den tussenuttede side, men deres historie er velskrevet og passer godt ind i Tolkiens univers. Fold sammen
Læs mere

Vi er i trygge hænder hos instruktøren J.A. Bayona, der står bag en række kvalitetsfilm – herunder den uhyggelige »Børnehjemmet« fra 2007. Han får endda klemt et par regulære gysersekvenser ind, der ikke ødelægger tonen, men giver eventyret lidt kant. Dette er også nødvendigt, for scenerne med de kluntede og charmerende hobbit-forfædre, Harfoots, truer med at tippe over til den tussenuttede side. Her må vi dog ikke glemme, at Tolkien indledte sine eventyr i Midgaard med den børnevenlige klassiker »Hobitten«. Det oplæg – ja, den sjæl – lever fint videre her i den nye serie på Prime TV.

Men mest iøjnefaldende er dog, hvor smuk serien er både at se på og lytte til. Det er først og fremmest dette, der hiver seeren op fra sofaen og placerer vedkommende direkte i Midgaard. Første sæson har angiveligt kostet op mod 465 millioner dollar at producere, men lykkeligvis er pengene ikke alene brugt på latterligt dyre computereffekter. De er spenderet på latterligt dyre computereffekter, der er gennemtænkte, velkomponerede og – som nævnt – i den grad hæver barren for, hvad vi kan forvente os af en tv-serie.

Det er en fryd at opleve dværgene i deres velmagtsdage i Morias Miner. Fold sammen
Læs mere

Denne anmelder nød i særdeleshed, hvordan der er fysisk fremdrift i de omkostningstunge scener. Ofte er tv-serier meget stationære og består mestendels af skuespillere, der står stille og knevrer. Men denne serie er spækket med kinetisk energi, hvor figurerne konstant foretager sig noget interessant og er i bevægelse. Med andre ord glemmer man, at man ser en tv-serie, men har følelsen af at se en stramt koreograferet biograffilm.

Efter blot to afsnit er det umuligt at bedømme, om historien har tyngde nok til at blive tv-seriernes pendant til Peter Jacksons mesterlige filmtrilogi. Men allerede nu kan denne anmelder garantere, at »Ringenes Herre: Magtringene« de kommende uger vil være den perfekte flugt fra virkelighedens trængsler.

Og husk nu: Film skal nydes i biografen, men tv-serier skal nydes på et enormt OLED-tv med heftig surround sound.

»Ringenes Herre: Magtringene«
Amerikansk tv-serie. Prime TV, 8 episoder. Skabt af Patrick McKay og John Payne.
Medvirkende: Morfydd Clark, Nazanin Boniadi, Peter Mullan m.fl. Premiere 2. september.