En enkelt stjerne: Baby-talende milliardærarving begår gastronomisk seriemord med glimmer på

AOK
Skærm
Anmeldelse

Anmeldelse: Netflix' nye madprogramserie, »Cooking with Paris Hilton«, er en monumental fornærmelse mod alle gastronomiske interesserede. Programmet er så bizart, at det næsten er underholdende. Næsten.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En sjælden gang imellem kan anmelderjobbet ses som en selvopofrende bodsgerning.

Hvor man ved at gennemgå pinsler og nederdrægtigheder ene og alene må finde trøst i, at man efterfølgende kan advare og dermed skåne andre for den eksistentielle kvalme, de også ville efterlades med, hvis de for eksempel uforvarende kom til at se Netflix’ nye hvad helvede foregår der i det her program?-program med titlen »Cooking with Paris Hilton«.

Det verdensberømte internetfænomen og nu 40-årige arving til Hilton-hotelkæden inviterer over seks episoder en række kendte veninder på middag med skiftende tema – for eksempel mexicansk mad, morgenmad, italiensk mad.

Paris Hilton udtaler, at hun elsker at lave mad, men at hendes repertoire strækker sig til nachos og jelloshots. En analogi ville være, hvis jeg påstod, at jeg elskede at mure, men kun kunne lave kastanjedyr og tequila shots.

Gastronomisk apokalypse

Allerede i første episode svimler det for en, når man opdager, at Paris Hilton formår at få Kim Kardashian til at fremstå som en eftertænksom husmor med begge fødder plantet på jorden.

Det tror jeg ingen andre på kloden vil evne. Kardashian får dog sidst i programmet slået sin status som reality-idioternes ukronede dronning fast med udtalelsen:

»Noget af det sjove ved børn er, at man kan lave sjov ting med dem.«

Man efterlades dog særligt kraftløs efter at have overværet nedenstående dialog i denne tematiserede gastronomiske apokalypses anden episode, hvor Paris Hilton får besøg af rapkunstneren Saweetie – en vaskeægte »bosslady«, ifølge Roskilde Festivals hjemmeside – der laver mad med 14 centimeter lange, blå negle, mens Paris Hilton er iklædt en kjole så tætsiddende, at hun ikke kan løfte armene over skulderhøjde.

Paris: »Åh, Gud, osten er sindssyg. Corta-et eller andet. Cortellina, var det vist.«

Saweetie: »Ummm, hvad er det her?«

Paris: »Jeg ved det ikke. Det er »Corneau« eller C-O-R-et eller andet. Åh, Gud.«

Stemme 1 (bag kameraet): »Cotija. Cotija!«

Paris: »Cortita? Corweeta?«

Stemme 2:»CO-TI-JA!«

Saweetie: »Det er rigtig godt.«

Paris: »Det er Corrita.«

Saweetie: »Corrtia.«

Paris: »Corrita.«

Saweetie: »Det klarede du godt.«

Skyd mig. Nu, nu, nu! Turboidiotien i ovenstående dialog være et apokalyptisk tegn, der vidner om dommedags snarlige komme, og den vestlige verdens nærtstående kollaps.

Paris Hilton formår i programmet at få Kim Kardashian til at fremstå om en eftertænksom husmor med begge fødder plantet på jorden. Foto: Netflix Fold sammen
Læs mere

For folk, der elsker gastronomi, er »Cooking with Paris« ligeså ubehagelig som en snuff-film. Hun ved ikke, hvad en kartoffelskræller er, eller en blender eller et piskeris, og hun insisterer på at lave mad iført juvel- og nittebesatte læderhandsker.

Adskillige af hendes køkkenredskaber er fuldt besat med rhinsten, der falder af i de retter, hun laver. Hun blender en mexicansk salsa – som hun i øvrigt har overhældt med trøffelolie, fordi »det er dyrt« – med låget fra en saltbøsse. Og det bliver ved. Det ene debile moment snubler over det foregående.

»Killing it,« gentager Paris Hilton med hæs, dreven, blebarnsstemme og sejrsmine, hver gang hun lykkes med helt elementære opgaver, som de fleste fireårige ville mestre uden at blinke med øjnene. Er det komisk, tragisk, tragikomisk? Man efterlades i vildrede.

Kulturel Marie Antoniette

En af programmets største svagheder – ud af utallige – er, at man ikke helt kan beslutte sig for, om man skal eksponere Paris Hilton som en komplet inkompetent Marie Antoniette-figur, der ikke ville kunne overleve mere end 12 timer i et gennemsnitligt dansk parcelhuskvarter, eller som et ikon for modebevidste kvinder/Instagram-queens, der bare »kører sin egen ting«.

Det redaktionelle vægelsind får hende til at fremstå om muligt endnu mere debil, end hun muligvis er bag kameraet – men det er så også en præstation i sig selv.

Overordnet virker det meget uklart, hvad man vil med denne kulturelle bastard af et program, og man undrer sig over, hvad det er for skabagtigt et kvindeideal, man efterfølgende kan udsondre af miseren.

Det er muligt, at man indenfor en eller anden bizar RUC-baseret kompleks femi-teori kan finde noget positivt at sige om Paris Hiltons persona. Jeg ser kun inkompetent haute couture draperet skabagtighed på speed i et californisk rigmandskøkken. Programmet får udelukkende den 40-årige Hilton til at fremstå som en tragisk kvindelig Peter Pan-figur med mikrohund og tårnhøje hæle.

Ret skal dog være ret, og »Cooking with Paris« har et enkelt opløftende moment. Kort tid inden Paris Hilton skal afholde et vegansk middagsselskab for en håndfuld veninder, trækker hun en kæmpe dåse kaviar ud af køleskabet og skynder sig sukkende at spise et par solide skefulde, inden gæsterne kommer. Med tanke på den veganske middag, der venter forude. Det får hun en enkelt stjerne for.