Hvad er den største tilgivelse, du har fået?
»Jeg har en teologisk baggrund og kan godt lide tanken om, at vi er tilgivet én gang for alle. Det er ikke en fribillet til at handle uempatisk eller umoralsk, men det betyder, at jeg kan møde mig selv med mere medfølelse. Jeg gør mig umage, men jeg behøver ikke nødvendigvis at dømme mig selv så hårdt, når jeg har fejlet. Vi er alle født som syndere og vil komme til gøre forkerte ting, for eksempel såre andre mennesker. Eksistentielt set er det rart, at jeg ikke skal dømme, hverken mig selv eller andre. Den overordnede tilgivelse er essentiel i mit liv.«
Hvilken oplevelse har formet dig mest som menneske?
»Det har uden tvivl de at blive forælder. Jeg har tre sønner, som jeg fik, da jeg var 26, 28 og 40. Det har formet mig og været ekstremt opdragende og forpligtende. Jeg har hele tiden følt mig forpligtet til at gøre mig umage og blive ved, hvor jeg i andre situationer måske ville have kastet håndklædet i ringen. Det er en uendelig kærlig forpligtelse, som jeg ikke oplever andre steder i mit liv. Jeg har altid elsket børn, så den omsorg, som jeg med det samme følte for mine børn, overraskede mig ikke. Men det føltes vildt, at det var mit eget kød og blod. Jeg er selv adopteret, så jeg havde ikke en biologisk mor, som jeg kunne læne mig op ad, for min adoptivmor var jo blevet forælder på en helt anden måde. Det var overvældende at kigge på de små babyer og vide, at man var forpligtet resten af sit liv. Samtidig kom angsten for at miste ind i mit liv. Det er et kæmpe ansvar.«
Hvad er dit mest værdifulde minde – og dit mest smertefulde?
»Det mest smertefulde minde er at være bortadopteret. Det har jeg altid vidst, og jeg har savnet et spejl i form af biologiske forældre. Det mest værdifulde minde er, at jeg for tre måneder siden for første gang mødte min biologiske mor. Det er sgu stort. Hun er en skøn kvinde. Jeg opsøgte hende selv. Det var overvældende og rørende at møde hende. Hun er 79 og knivskarp. Da jeg kom ind ad døren, spurgte hun: »Må jeg røre ved dig?«. »Hvad byder man sin datter – the eller champagne?« spurgte hun. Det var vildt sødt. Vi sad længe og kiggede på hinanden uden at sige noget. Derefter talte vi blandt andet om, hvorfor hun bortadopterede mig. Det var ikke et frit valg for hende at give mig væk. Det viste sig, at vi bor tæt på hinanden. Og jeg har to vidunderlige halvbrødre! Det er helt crazy. Vi havde skrevet sammen længe, inden vi mødtes. Hun er en meget begavet dame og skriver vidunderligt. Det var en fantastisk korrespondance og en fantastisk måde at lære hinanden at kende på. Begge mine adoptivforældre er døde. Min adoptivmor døde sidste år, og jeg kunne ikke have gjort det her, hvis hun stadig levede.
Slap af, tro på dig selv, du er god nok
Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager – hvad skulle det så være?
»Det skulle være det, som man kan sige til alle teenagere: »Slap af, tro på dig selv, du er god nok.« Men det ville sikkert ikke være feset ind. Jeg boede i Køge og gik i skole i København. Jeg havde det sindssyg sjovt som teenager, men jeg var til alle tider usikker og optaget af de store eksistentielle spørgsmål. Hvorfor er vi her? Hvordan er vi her? Hvordan får vi fat i tilværelsen? Og hvordan finder jeg en kæreste? Jeg var ung, naiv og ikke specielt meget i kontakt med mig selv. Jeg ville ønske, at jeg havde haft lidt mere ro på dengang – så kan det også være, at jeg havde fået en bedre studentereksamen.«
Hvad har du lært af at blive ældre?
»At livet er kort. Jeg har allerede levet to tredjedele af mit liv. Når man er ung forekommer livet uendeligt. En læring af at blive ældre er, at det er det ikke. Derfor bliver det mere og mere vigtigt at bruge tiden på en god måde. Være sammen med gode mennesker, og gøre nogle ting, som har betydning. Jeg gider ikke spilde min tid – og når jeg gør det, så ærgrer det mig. Når man er ung er man optaget af at stille eksistentielle spørgsmål og finde svar, men efterhånden, som jeg er blevet ældre, er svarene ikke længere så vigtige. Som ung troede jeg, at man ville få svar på det hele. Det gør man ikke. Som ældre er jeg uendelig lidt optaget af at finde svar, men jeg er uendeligt optaget af at blive ved med at stille spørgsmål. Man skal være åben og nysgerrig. Det værste er folk, som har svar på det hele. Svar lukker og konkluderer. Med alderen kommer der svar på noget, men heldigvis er der stadig masser af spørgsmål.«
Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?
»At jeg kan, hvad jeg skal. Jeg kan stå selv, uanset hvor jeg befinder mig. Tidligere i mit liv, i virkeligheden op til jeg blev skilt som 42-årig, var jeg usikker på, om jeg kunne selv. Min tidligere mand og jeg havde valgt at indrette os sådan, at jeg passede børnene derhjemme og læste samtidig, og at han arbejdede rigtig meget. Vi havde et virkeligt dejligt familieliv. Det var et stort skifte, da jeg blev skilt og skulle jeg stå selv økonomisk og professionelt. I dag styrer jeg selv min økonomi og er fuldstændig selvkørende, men det var ret hardcore at gøre den erfaring.«
Hvad er det mest luksuriøse, du nogensinde har købt til dig selv?
»Jeg stillede en tidligere kæreste det spørgsmål, og jeg kan ikke matche hans svar. Han havde købt en Bentley! Det mest luksuriøse, jeg har købt til mig selv, er en guldring fra min yndlingsdesigner, Diana Holstein. Jeg købte den for fem år siden, hvor jeg havde brug for noget, som minder mig om, at jeg faktisk har gjort det godt. Den ring betyder sindssygt meget for mig, og jeg har den på hver dag. Den gør mig glad. Designeren er så dygtig, og hun har lagt meget kærlighed i den ring. For mig er ringen en daglig påmindelse om, at kærlighed er et omdrejningspunkt i mit liv.«
»Jeg famlede virkelig«
Hvilken bog har haft afgørende betydning for dig – og hvordan?
»I gymnasiet havde jeg den mest vidunderlige og engagerede fransklærer, som introducerede os for Jean-Paul Sartres »Terningerne er kastet«. Jeg var virkelig ikke flittig i gymnasiet, men dér hang jeg i. Jeg læste bogen på fransk og blev fuldstændig fascineret af det univers og af den del af den franske eksistentialisme. Det har haft en kæmpe betydning for mig som menneske. Bogens budskab er, at man har ét skud i bøssen. Sartres tanker om ansvar, frihed og valg set i lyset af døden ramte lige ind i mit forvirrede ungdomsvæsen. Sartre siger, at vi alle har et ansvar for realisere vores potentiale, og det var jeg ikke god til i min ungdom. Jeg famlede virkelig. Jeg er adopteret, og jeg har altid været optaget af, hvor jeg kommer fra. Sartres budskab om, at man skal skabe sin egen eksistens, er ikke for sarte sjæle, men jeg er heller ikke sart. Den bog har fulgt mig lige siden.«
Hvad må man ikke udsætte dig for?
»Løgn og manipulation. Hvis jeg møder det, og det gør jeg heldigvis sjældent, så reagerer jeg ret konsekvent. Jeg prøver selv at opføre mig respektfuldt over for andre mennesker.«
Hvad ville du skrive i et brev til dit yngre jeg?
»Det ville være spildte kræfter, for jeg ville ikke have været modtagelig over for noget som helst.«
Hvordan håndterer du bedst skuffelse?
»For mig er skuffelse i samme kategori som skyldfølelse. Der er noget indebrændt over det, og det er faktisk et ord, jeg ikke bruger. Man kan jo ikke sige til en arbejdsgiver, at man er skuffet over, at man ikke fik et job. Man kan heller ikke møde et barn med skuffelse – der ville ikke være noget mere skyldfølelse-injicerende end det. Hvis jeg møder skuffelse, er jeg OBS. på, at jeg er vred eller ked af det, og så jeg kan få en reel samtale om det. Jeg havde engang en chef, som fortalte, at han ikke tålte surhed. »Surhed er vrede, som har trukket skind,« sagde han. Det var morsomt sagt. Det er lidt det samme med skuffelse.«
Den største løgn om kærligheden
Hvordan heler man et knust hjerte?
»Det gør med ved at turde sige av. Det føles, som om man er ved at gå i stykker, men det er man ikke. Man skal turde stå ved, at det gør ondt. Sådan er jeg selv kommet videre, når jeg har følt mig forladt og såret. Det hjælper også at række ud mod sine venner og få hjælp der. Man skal ikke gøre sig ensom.«
Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?
»At kærligheden tåler alt. Det gør den ikke. Kærligheden lever af tillid, barmhjertighed, oprigtighed og taknemmelighed, og alt det modsatte, løgn og manipulation, tåler den selvfølgelig ikke. Man skal behandle hinanden med respekt og opmærksomhed.«
Har du et ar, der fortæller en særlig historie?
»Ja, og det er kæmpestort. Et kejsersnit.«
