De fire hovedrolleindehavere i denne film har tilsammen 218 års film- og tv-erfaring og har mellem sig vundet fire Oscars, seks Emmyer og 13 Golden Globes. Hvis det her virkelig er det mest interessante projekt, man kan bruge dem i, er der noget helt, helt galt i Hollywood.
»Book Club – Turen går til Italien« er ikke bare dårlig, den er larmende elendig. Det er filmens svar på elevatormuzak, det er som at se »Sex and the City« i slowmotion, det er oplevelsen af, at ens hjerneceller dør én for én. Det er så feel good, at det føles som at spise fem othellolagkager på én gang.
Del: