Det her er en af de bedste film om 9/11 til dato – og man ser ikke et eneste tårn styrte sammen

AOK
Skærm
Anmeldelse

Dramaet »Worth« handler om, hvordan man egentlig prissætter et menneskes liv. Det lyder tørt, men selvom filmen fortæller sin historie helt uden store armbevægelser, går den lige i hjertekulen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er et liv værd? Ikke sådan i overført eller metaforisk forstand, men helt konkret i kroner og ører. Eller dollar og cent. Det er dette egentlig helt ubesvarlige spørgsmål, »Worth« roterer om.

Filmen er baseret på den sande historie om advokaten Kenneth Feinberg og hans største kritiker, Charles Wolf. Kort tid efter angrebene på USA 11, september nedsætter den amerikanske kongres September 11th Victim Compensation Fund.

Den har til formål at udbetale erstatninger til de mennesker, der mistede pårørende under terrorangrebet. Det lyder jo vældig sympatisk, men den dybereliggende grund er, at politikerne for alt i verden vil forhindre, at folk anlægger civile søgsmål mod flyselskaberne (og alle mulige andre), hvilket potentielt kan lægge USAs økonomi i ruiner. Målet er, at 80 procent af de efterladte skal takke ja til at modtage erstatning – mod til gengæld at skrive under på, at de ikke vil lægge sag an.

Fornuft mod følelse

Advokaten Kenneth Feinberg (Michael Keaton) takker ja til jobbet som leder af fonden, vel vidende at det er øretævernes holdeplads. Måske fordi det er en fagligt interessant udfordring, måske ud fra et oprigtigt ønske om at gøre et eller andet meningsfyldt efter tragedien.

Feinberg er en blændende advokat, men ikke ligefrem en people person, og hans første møder med ofrenes familier går helt op i hat og briller. Alligevel insisterer han på, at der findes en matematisk formel, der kan afgøre, hvor meget et tabt liv er værd. Det gør folk rasende – ikke mindst Charles Wolf, der har mistet sin kone under angrebet og nægter at anerkende, at hun skulle kunne passes ind i en formel. Han opretter hjemmesiden fixthefund.com og har snart en enorm følgerskare. Det er jura mod mennesker, fornuft mod følelser.

Skæbner i regnearket

Det interessante er, at begge mænd har en pointe, og det egentlig ikke er åbenlyst, hvem der har mest ret. Selvfølgelig kan man ikke med nogen rimelighed gøre et menneskes liv op i dollar, som Wolf agiterer for. Men hvis de efterladte skal have hjælp til at betale deres regninger efter at have mistet deres forsørgere, MÅ man jo gøre netop det. Som Feinberg siger.

Problemet opstår selvfølgelig, når man begynder at tale med de mennesker, der har mistet  pårørende, for så er der tusinde skæbner, der ikke rigtigt passer i regnearket. Hvad med den kræftsyge mor til to, der har mistet sin mand og beder om at få sin sag hurtigt igennem, så hun er sikker på, at hendes børn kan blive forsørget, når hun (snart) dør?

Eller den homoseksuelle mand, der mister sin kæreste to uger inden, de skulle indgå registreret partnerskab – hvilket i staten New York ville gøre ham til arving, mens der i Virginia, hvor de boede, er andre regler? Og hvad med alle dem, der ikke mistede livet under terrorangrebet, men blev syge efter at have indåndet giftigt støv og dampe under redningsarbejdet?

Ingen gode løsninger

Der er ikke rigtigt nogle nemme svar, og det er det, der blandt andet gør, at »Worth« er så seværdig. På mange måder minder filmen om et klassisk retsdrama baseret på en John Grisham-bog – bortset fra, at der ikke rigtigt er nogen skurke og ikke en åbenlys god løsning.

Det lyder måske lidt tørt og akademisk, men det er faktisk enormt medrivende. Og uden at »Worth« på nogen måder svælger i følelsesporno, river den sandelig også i tårekanalerne sine steder. Ikke mindst i en helt lillebitte, men enormt stærk scene, hvor Charles Wolf (Stanley Tucci) et par uger efter terrorangrebet rydder op i køleskabet og finder den Tupperware-bøtte med kylling, hans kone som sine sidste ord til ham mindede om stod klar til ham.

Keaton er fremragende

Samme Tucci er glimrende i rollen, og det samme er Michael Keaton i en helt afdæmpet, men stærk præstation som den i princippet sympatiske, men noget socialt handicappede Kenneth Feinberg – og det er ellers ikke, fordi han har væltet sig rundt i interessante roller siden Oscar-vinderen »Birdman« fra 2014. »Worth« handler nemlig også om noget så sympatisk som en mand, der langsomt bliver et mere empatisk menneske.

En begivenhed som 9/11 har vist sig at være svær at lave gode film om. Det kan hurtigt blive for kvalmt, for overdrevent patriotisk eller bare for meget. Men »Worth« lykkes imponerende med at tale til både hjerte og hjerne – helt uden store armbevægelser, svulstigt violin-soundtrack eller vaseline på linsen.

»Worth«. Drama, 117 minutter. Instruktion: Sara Colangelo. Med: Michael Keaton, Stanley Tucci, Amy Ryan m.fl. Premiere 9. september landet over.