Denne tv-serie er så mærkelig, at den er umulig at anmelde – men vi er nødt til at forsøge

Nathan Fielders tv-serie »The Rehearsal« blander dokumentar, komedie, uhygge og tragik med en logisk stringens, der gør vold på al fornuft. Det er godt.

Har du fantaseret om at kunne skrue tiden tilbage og i en given situation sige den perfekt timede og perfekt formulerede replik i stedet for den pinlighed, du i realiteten fremstammede?

Dette er nogenlunde præmissen i »The Rehearsal«, som er en tv-serie, der blander pseudodokumentar – også kaldet mockumentary – absurd komedie og tragedie. Præmissen er dog bare begyndelsen, idet realiseringen af præmissen er umulig at beskrive.