Kim Kardashians og Pete Davidsons mediedækkede brud minder os om 1950ernes mest umage par

Kan I huske David Beckham og Posh Spice? Der er særlige grunde til, at de to stjerner Kim Kardashian og Pete Davidson fik så stor opmærksomhed i den tid, de var sammen. Men mest af alt minder de om et andet kendt amerikansk par, der var på alles læber i 1950erne.

Kim Kardashian og Pete Davidson fik deres såkaldte red carpet-debut i maj ved dette års Met Gala i Metropolitan Museum of Art in New York. Nu er det meget omtalte forhold slut. Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 41-årige realitystjerne Kim Kardashian og den 28-årige komiker og skuespiller Pete Davidson var måske ikke ligefrem Skønheden og Udyret, men de havde en »umage-par«-udstråling, som fik medier og fans til at gå i selvsving.

Nu er forholdet slut, men det er medieeventen »Kim og Pete« absolut ikke.