Filmstjernes katastrofale bilulykke er kulminationen på en tragisk familiehistorie
Anne Heches redning fra en brændende bil har fået de amerikanske medier til at genoprulle filmstjernens tumultariske liv med overgreb, misbrug og mentale problemer.

Anne Heches redning fra en brændende bil har fået de amerikanske medier til at genoprulle filmstjernens tumultariske liv med overgreb, misbrug og mentale problemer.

Den 52-årige filmstjerne Anne Heches voldsomme bilulykke og hendes efterfølgende redning fra det brændende vrag i Los Angeles-forstaden Mar Vista har fået amerikanske og britiske aviser til at genoprulle de mange mørke kapitler i skuespillerens liv og karriere.
Anne Heche blev fredag morgen bragt til hospitalet i kritisk tilstand, efter at hun i høj fart havde kollideret med et toetagers hus i nærheden af sit hjem. Både huset og bilen udbrændte, efter at redningsmandskab i en halv time havde kæmpet for at befri skuespilleren fra køretøjet.