Nogle gange kan man sidde og se en film og have en klar idé om, at den handler om noget vigtigt, som man burde interessere sig for. Men som man alligevel aldrig rigtigt engagerer sig i, og det hele ender med at føles lidt som lektier. Sådan en film er »Lad elven leve« desværre. Desværre, fordi den så absolut har noget på hjerte.
Vi er i Norge i 1979 og møder den unge lærer Ester (Ella Marie Hætta Isaksen). Hun er same, men efter hendes fars død, har hendes mor giftet sig med en nordmand og holder lav profil med sin baggrund. Ester flytter til byen Alta i det nordlige Norge for at arbejde som lærer og fortæller heller ikke hverken lærere eller elever, at hun er same.
Ret til eget land
Men da hendes fætter, Mihkkal (Gard Emil), som er samisk aktivist, introducerer hende for kampen mod et planlagt vandkraftværk i Alta-elven, bliver Ester langsomt mere og mere bevidst om sin egen identitet og kaster sig helhjertet ind i kampen med både demonstrationer og sultestrejker, ligesom protesterne mod kraftværket også bliver til en større diskussion om samernes ret til eget land. Som Mihkkal siger: »Hvad er elven værd, hvis du ikke har et sted at gå i land?«
Filmen er baseret på virkelige begivenheder, og det hele er for så vidt ganske interessant. Jeg skal med skam og bøjet hoved erkende, at i forhold til alle mulige andre undertrykte befolkningsgrupper var det ikke langt fremme på min radar, i hvor høj grad nordmænd har været nogle skiderikker overfor samer.
Så jeg blev bestemt klogere af »Lad elven leve«. Til gengæld blev jeg aldrig rigtigt ramt af den.
Umotiveret dødsfald
Måske fordi den til tider føles lidt som sådan en film, man så i skolen, som fandeme ikke var for underholdningens skyld, men fordi man skulle lære noget. Måske fordi filmen grundlæggende mangler en dramatisk motor, der gør, at den har anden fremdrift end tiden, der går. Eller måske fordi et dødsfald i tredje akt virker en smule umotiveret og mere som noget, der er fundet på, fordi der skal ske noget dramatisk, end fordi det sådan rigtigt giver mening i fortællingen.
Så altså: »Lad elven leve« er på mange måder en fin og vigtig film – og har enkelte stærke scener – den føles bare grundlæggende mere som pligt end fornøjelse at se.
»Lad elven leve«. Drama, 118 minutter. Instruktion: Ole Giæver. Med: Ella Marie Hætta Isaksen, Gard Emil m.fl. Premiere 29. juni i biografer landet over.
