Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ahmed Samsam blev Spanien i 2018 idømt otte års fængsel for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.
Men som Berlingske kunne beskrive i 2020, blev Samsam sendt til Syrien af danske efterretningstjenester for at bidrage til forebyggelsen af terrortruslen i Danmark. Det har de danske myndigheder dog ikke vedkendt sig i offentligheden, og Ahmed Samsam sidder fortsat i fængsel, nu i Enner Mark Fængsel i Danmark. I ovenstående video kan du på fire minutter få sagen beskrevet.
Nu har filmselskabet Meta Film indgået en aftale med Samsam om at lave en film om sagen. Det skriver ejeren af Meta Film, Meta Louise Foldager Sørensen, på Facebook.
»Sagen om Samsam har berørt mig dybt. Rent menneskeligt i forhold til Ahmed Samsam og hans familie. Men også i forhold til en række personer, som uforskyldt er trukket med ind i den rullende snebold og er blevet ramt med hårde konsekvenser i deres karrierer, liv og familier,« skriver hun og fortsætter:
»Som ganske almindelig dansker, føler jeg mig derudover også hårdt ramt på min ellers så sikre følelse af at leve i velfungerende retsstat, hvor myndighederne naturligvis i sidste ende gør, hvad der er bedst for landets sikkerhed.«
Kasper Barfoed, der blandt andet instruerede og skrev manuskript til »Sommeren '92«, skal skrive og instruere filmen.
»I Danmark accepterer vi, at vores efterretningstjenester har et vist rum at arbejde i, som er hemmeligt for os andre. Med den store frihed følger et stort ansvar,« udtaler Kasper Barfoed. Han fortsætter:
»Vi danskere er nødt til at få sagen belyst. For det her er vores alle sammens ansvar. De tre regeringspartier har, trods klare løfter om det under valgkampen, besluttet, at den ikke vil lave en undersøgelse af Samsam-sagen. Så nu gør vi det. Og vi gør det grundigt.«
Mellem 2012 og 2015 foretog Ahmed Samsam en række rejser til Syrien, men som Berlingske i flere omgange har beskrevet, var det som udsendt agent for det danske efterretningsvæsen. Rejserne var en del af indsatsen for at forebygge terror, og Ahmed Samsam blev blandt andet brugt til at udpege danske Syrien-krigere, han havde fået kendskab til på sine rejser.
Meta Film vil gerne i kontakt med personer, der måtte have informatione, der er relevante for sagen, skriver selskabet på Facebook.