1. Sociale medier gør os alle til jurymedlemmer
Mens Johnny Depps karriere længe har været for nedadgående, blev retssagen den store blockbuster, han havde savnet. Hashtagget #JusticeforJohnnyDepp er blevet set mere end 19 milliarder gange, og internettet svirrede som en bisværm fuld af holdninger til sagen.
Den virtuelle folkedomstol, der tidligere kunne samle sig om FreeBritney-bevægelsen, stod atter sammen om at forvandle en meget kompliceret sag til et nemt meme. Der blev tilmed udviklet et særligt 'grædefilter', kaldt Amber Heard-filteret, med henvisning til den grædende skuespillerinde. Folk har betalt op til 400 dollars for at få deres kommentarer op i toppen af de livestreams, der har vist sagen.