DR skrottede en planlagt storserie om Leonora Christina. Det var synd, for ideen var god.
Leonora Christina er en af de mest spændende personligheder fra vores historie. Hun var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, og ikke alene levede hun et eventyrligt og farligt liv, hvor hun sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt, gentagne gange risikerede at miste livet og æren, hun var tillige en dybt begavet kvinde, der med sit erindringsskrift, »Jammers Minde«, stilet til hendes børn, har givet os en af danmarkshistoriens mest værdifulde tekster.
Derfor er det, uanset at DR opgav serien, vigtigt, at man besøger Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg og ser museets særudstilling om Leonora Christina, skabt i anledning af 400-året for hendes fødsel. Museet ejer en række smukke malerier af Leonora Christine, Corfitz Ulfeldt og kredsen omkring dem, og at se disse malerier samlet, er i sig selv en utrolig oplevelse. De er hovedsagelig malet af nogle af datidens bedste nederlandske malere, og Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt kigger på os, som om de var levende, nutidige mennesker. Mesterværker. Der er to fine portrætter af Corfitz Ulfeldt, hvilket i sig selv er et mirakel, for kong Frederik 3. beordrede hans portrætter destrueret på grund af hans forræderi.
Historien bag disse malerier og »Jammers Minde« – originalmanuskriptet er udstillet og ligger fremme bag glas – er i sig selv forbløffende. Størsteparten af malerierne og bogen befandt sig i Corfitz Ulfeldts og Leonora Christinas slægt, der havde slået sig ned i Østrig. Først i 1868 blev danske myndigheder klar over maleriernes og manuskriptets eksistens, hvilket skabte en sensation i Danmark. Først i 1920 blev manuskriptet købt hjem til Danmark. Blot at se på originalen bør sende kuldegysninger gennem publikum.
Corfitz Ulfeldt var en noget bedragerisk herre. Både Christian 4. og hans efterfølger, Frederik 3., havde ham mistænkt for korruption. Han blev i hvert fald umådeligt rig, mens flåden, som han skulle sørge for, var i elendig forfatning. Han konspirerede med landets fjender og havde selv planer om at blive magthaver i Danmark, så der var al mulig grund til at mistænke ham for landsforræderisk virksomhed, men at Leonora Christina uden rettergang eller dom blev holdt fanget i Blåtårn i næsten 22 år, virker hårdt i dag, for der var tvivl om hendes andel i ægtemandens konspirationer. Men en intern magtkamp mellem kong Frederik 3. og de børn, der blev resultatet af Christian 4s forbindelse til Kirsten Munk, indgik i opgøret.
I »Jammers Minde« fortæller Leonora Christina om sit liv og påpeger, at hun hverken var anklaget eller dømt, og at hun under afhøringerne ikke havde indrømmet ægtefællens eller egen skyld. Det kunne nemlig få betydning, hvis de skulle hævde deres arveret. Hun blev løsladt i 1685 og boede siden på Maribo Kloster, hvor hun blandt andet malede et lille maleri, der viser de fængsler, hun sad i. Også dette maleri er med på udstillingen. Hun var frisk til det sidste og arbejdede energisk for at få familiens inddragne ejendomme i Sverige tilbage, og hun holdt fastelavnsløjer i klostret året før sin død.
Udstillingen er suppleret med en app, hvor man med sin smartphone kan scanne malerierne og få korte fortællinger om Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt frem. Der er desuden et rum, hvor man viser dragter, familien har båret. Endelig lancerer Nationalhistorisk Museum en ny podcastserie med fem afsnit om Leonora Christina.
Udstillingen er med sine malerier og originalmanuskriptet til »Jammers Minde« en nydelse at opleve, og teksterne er klare og letlæste. En oplagt tur i efterårsferien for hele familien, nu da DR har droppet sin Leonora Christina-serie.
Leonora Christina 400 år
Nationalhistorisk Museum, Frederiksborg Slot.
Til 27/02 2022
