1 stjerne: Jeg har aldrig kedet mig så meget som under denne hypede serie
Nicolas Winding Refns selvforelskede auteur-stil løber totalt løbsk i den nærmest demonstrativt forvrøvlede og selvhøjtidelige »Copenhagen Cowboy«.
Nicolas Winding Refns selvforelskede auteur-stil løber totalt løbsk i den nærmest demonstrativt forvrøvlede og selvhøjtidelige »Copenhagen Cowboy«.
Som alle andre ordentlige film- og serieelskere blev jeg dybt forarget, da Netflix i 2020 introducerede et nyt koncept, der gjorde det muligt at se film og serier på 1,25 eller endog 1,50 gange normal hastighed.
Enhver form for kultur bør naturligvis nydes på den måde, skaberen har tiltænkt det – ligesom man heller ikke blender et måltid mad fra Noma for hurtigere at kunne fortære det, eller spiller Beethovens 5. symfoni på halvanden gange hastighed for at kunne overstå den på en halv times tid frem for de reglementerede 45 minutter.