Musicaltriumf på høje hæle: Sådan lukker Silas Holst munden på sine kritikere

Silas Holst er det strålende midtpunkt i højenergisk musical med hjertet på rette sted. Det Ny Teaters »Kinky Boots« sælger budskabet om alles ret til at være her på egen præmisser som topprofessionelt supershow.

Lola (Silas Holst) og hendes engle i et af deres højeksplosive dansenumre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo Miklos Szabo
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan man lære noget af en dragqueen?

Det er i hvert fald udgangspunktet for musicalen »Kinky Boots«, som nu er nået til Det Ny Teater. Den lever på myten om, at de anderledes, de udstødte, er dem, der rummer kimen til tilgivelse og accept, fordi de selv kender til livets fortræd.

Hvad det angår, digter musicalen, der har musik af popfænomenet Cindy Lauper, videre på den sentimentale opfattelse af den tragiske udenforstående med det mishandlede, men store hjerte, hvis vej gennem skærsilden gør ham i stand til at se noget, andre ikke kan se.

For når den hårdtslående, glitrende dragqueen Lola mere eller mindre frivilligt bliver indrulleret som chefdesigner i en hensygnende skotøjsfabrik i en centralengelsk provinsby, revolutionerer hun ikke bare produktionen ved at inspirere til, at den omstilles fra kedelige herresko til frække, langskaftede og meget højhælede støvler i signalrødt – heraf musicalens titel.

Hun vender også op og ned på snæversyn og begrænsninger. Viser vejen, så både den fabriksejer, som modvilligt har arvet fabrikken, og resten af sjakket får øjnene op for, at man nu engang kun kan leve ved at være sig selv og i øvrigt »acceptere alle og enhver som det, de er.« Også dem, vi ikke umiddelbart forstår.

Drag er mainstream

»Der sidder en fyldt sal og venter på at føle sig normale, når de ser mig,« svirper Lola i en af sine mange bittersøde erkendelser. Det skal ikke udelukkes, at man kan sige det sammen om et gennemsnitspublikum i Det Ny Teaters omgivelser.

Men drag er for længst blevet mainstream.

Musicalen har tilmed et helt nummer, der handler om, hvad der egentlig gør en »rigtig mand«. Hvad det angår, er den faktisk endnu mere til tiden, end den var, da den første gang så dagens lys på Broadway i 2013.

Og den får sneget sit subversive og bevidsthedsudvidende kønsbudskab ind på en indlysende og spiseligt salonfæhig facon med sin spinkle handling, sit enkle, humanistiske budskab i en underholdende, glitrende og forførende showindpakning. Den doserer effektivt sin normkritik med feelgood-underholdning for de mange.

Premierepublikummet hujede begejstret og forventningsfuldt, da Lola og hendes entourage af frygtløse dragdansere indtog scenen i deres første højeksplosive discoåbningsnummer. Modtaget som modige frihedshelte og partyprinsesser i et, allerede inden de var kommet i gang. Så er vi altså nået så langt.

En tredobbelt trussel

»Så så man mig,« synger Lola.

Det skal jeg love for. Til alle dem, der havde den aparte opfattelse, at rollen som dragqueen ikke måtte spilles af Silas Holst, der hverken er  sort – hvilket rollen, i parentes bemærket, overhovedet ikke kræver  –  eller optrådte i dametøj til daglig:

I tog fejl.

»Man kan nu engang kun være sig selv,«  konstaterer Lola.

Det gælder måske nok i livet, men det gælder ikke på teatret.

Og det er svært at forestille sig, hvem der ellers skulle have gjort det på de hjemlige breddegrader – eller gjort det lige så godt. Han er i sandhed blevet det, man gerne vil være på en musicalscene: a triple threat – en tredobbelt trussel. Han kan danse, synge og spille teater – samtidig. En autoritativ musicalstjerne, der fanger blikket og samler lyset.

At han kan bevæge sig, vidste vi godt i forvejen – nu også på høje hæle. Men at han synger bedre, end han nogensinde har gjort i Lolas udfordrende disco- og soulparti, der kræver maskulin dybde og feminint himmelstræbende højde, er en flot overraskelse.

Og han spiller dette fabeldyr og fantasivæsen fremragende. Den feminine elegance sidder lige under huden: den poserende dragqueens store, teatralske armbevægelser, de rullende hofter og de frækt henkastede bemærkninger. Men flottest af alt: det konstante blik ind til mennesket bag rollen, den effektive pendulering mellem det overdrevent kvindelige og det overdrevent mandlige. Denne Lola er skarp, sexet, vittig og alt andet end en undskyldning for sig selv, når hun kaster sig ud i sin anskuelsesundervisning.

»Kinky Boots« er som de fleste musicals historien om kræfter, der skal lære at komme hinanden i møde. Her dragqueenen Lola (Silas Holst) i clinch med skotøjsfabrikanten Charlie (Lars Mølsted). Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo Miklos Szabo.

Men Silas Holst giver naturligvis også figuren en rå og ubehandlet sårbarhed, når denne anderledeshedens kønskriger afklæder sig sine forskansninger og fremstår som manden Simon med de mange omkostninger i bagagen –  vraget af den far, der aldrig accepterede sin søn som den, han var. Med de musikalske trosbekendelser som de følelsesmæssige kulminationer, de skal være.

Den bedst syngende musicalperformer

Og Lars Mølsted er mindst lige så god i den noget mindre prangende rolle som den pæne almindelighed, der arver sin fars forretning, men som skal lære at gøre den til sin egen. På samme måde, som også den menneskelige forretning skal justeres. Er han Danmarks bedst syngende musicalperfomer? Det er der vist ikke meget tvivl om efter denne aften, hvor især den fængende rocksolo, erkendelsen af, at Lola er mere mand end han er, sad lige i skabet. Flot.

På Det Ny Teater er rollerne i det hele taget glimrende besat. Med den klejne Monica Isa Andersen som hende den søde, der sukker efter skotøjsfabrikanten og har alle de ægte værdier, mens Nikoline Harriet Breinholt må tage til takke med den utaknemmelige opgave som hende med de falske. Og blandt fabrikspersonalet lægger man især mærke til altid stilsikre Kim Hammelsvang og drastiske Ann Farholt, mens Rasmus Fruergaard gør en sikker figur som maskulin stupiditet, der skal omvendes i det godes tjeneste

Men det er, når Lola og hendes dansende damer tager plads i deres højenergiske, discodrønende dansenumre, at taget rygen af teatret. Det er her, budskabet om, at glæden sagtens kan ligge for enden af regnbuen, hvis alle tænker sig om, får lov at eksplodere.

Anført af Silas Holst, der forener alt, han kan, alt han er, som kønsrevoltens glimrende centrum.

»Kinky Boots«. Manuskript: Harvey Fierstein. Musik og sangtekster: Cindy Lauper. Oversættelse: Kenneth Thordal. Iscenesættelse og koreografi: Lee Proud. Scenografi og kostumer: Paul Farnsworth. Musikalsk indstudering: Per Engström. Det Ny Teater til 1. maj.

Der er masser af feelgood-stemning i »Kinky Boots«. Her hele ensemblet, anført af duoen Silas Holst og Lars Møsted, Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo Miklos Szabo.