»Do not disturb,« står der på skiltet på døren.
Alligevel løfter jeg hånden og banker på døren til værelset, som jeg har en fornemmelse af ligger for enden af verden, som vi kender den. I hvert fald på øverste etage, helt henne i hjørnet, hvor hotelgangen slår et lille knæk. Den alt for høje lyd af mine knoer mod laminatdøren er som en lille morsekode. For jeg ved, at den, der står omme på den anden side af døren, venter, at jeg kommer.
Del:
