Feministisk Askepot-historie kræver en stærk mave: »På et tidspunkt var jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt jeg ville kaste op«

Det kvindelige er klamt i »Den stygge stedsøster«, der tager kvælertag på Askepot-myten ved at fremstille stedsøsteren som hende, vi allesammen er. Instruktøren selv kalder filmen for »beauty horror«, og den er ikke for de sarte.

Man skal ikke have læst mange nyheder for at vide, at kvinder vil gå uendelig langt for at blive så smukke som muligt.

Realityformater som »Stik mig smuk« og »Mit plastikmareridt« svælger i operationer, der er gået så galt, at patienterne ender med at ligne dyreversioner af sig selv.