Berlingskes anmelder giver »Titanic«-udstilling én stjerne: Det værste er, at folk vil strømme til

Millioner af gæster er strømmet ind til Exhibition Hubs udstillinger. Det samme vil nok ske for »Titanic: An Immersive Voyage«, der har lagt til kaj i København. Det er meget svært at forstå.

»Titanic: An Immersive Voyage« lover både »banebrydende historiefortællingsteknologi, hands-on aktiviteter, dybdegående læringsmuligheder, projection mapping og en særlig selfie-zone«. Mest af alt er der dog tale om en udstilling, der indeholder visse rum fra det kendte skib. Mest imponerende er rummet, hvor man kan se skibets forlis.  Exhibition Hub

Der er folk, der går ned med stil – og så er der dem, der går ned med alt for meget stil, som mrs. Margaret Tobin Brown, der kastede sin chinchillapels over tre børn, da hun sad i redningsbåden og kiggede tilbage på den synkende »Titanic«.

Ikke nogen almindelig frue, den dame.