80 kolleger mødte op, da Ninna Fedder Helsinghoff fortalte om sit livs største beslutning. Nu står hun midt i en af tidens mest voldsomme debatter

Aldrig før har kampen om kønnet været så intens. I USA findes der nu kun to køn, og for nylig fastslog en britisk dom, at ordet »kvinde« kun dækker dem, som er født sådan. »Når der kommer en reaktion, er det et tegn på at det, man gør, det virker,« siger Ninna Fedder Helsinghoff, der selv har skiftet køn. Hør Film- og medieredaktør, Sarah Iben Almbjerg, læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.

»Man kan se ud på mange måder og have mange slags kroppe. Jeg har også mange lesbiske veninder, der er født som kvinder, men ikke bliver læst sådan«, siger Ninna Fedder Helsinghoff, der står lige midt i kampen om kønnet, der brager afsted. Nicoline Kjems-Krognos

Det var lige efter sommerferien i 2012, at Ninna Fedder Helsinghoff indkaldte sin chef til et møde for at fortælle, at hun gerne ville skifte køn.

Beslutningen var et år gammel, familie og venner var orienteret. Men at tage det sidste skridt var svært.