God fredag morgen og velkommen til dagens overblik.
Hvor mange danskere endte med at betale de negative renter, som var på alles læber i foråret 2021? Bør man fortsat vaccinere børnene? Skal transkønnede kvinder kunne dyste mod biologisk fødte kvinder i eliteidræt? Og kan man tillade sig at kalde omikronvarianten for »mild«?
De spørgsmål runder vi i overblikket.
Men først et kig på gårsdagens coronatal:
Skal børnene vaccineres? Forældre og eksperter vakler
Skolebørnene mellem fem og 11 år er begyndt i skole igen, og omkring 40 procent af dem er enten i gang eller færdige med deres coronavaccination.
Men kan det overhovedet betale sig at vaccinere børnene? Når nu coronavirus lader til at forårsage milde forløb hos de fleste, og at smittespredningen fra omikron ikke har forårsaget det forventede pres på sundhedsvæsenet?
Både forældre og eksperter, som Berlingske har talt med, mener ikke, at der er stærke argumenter for det.
»Naturlig infektion kan beskytte på en bedre og bredere måde og i længere tid. Det har man evidens for,« siger professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet Karen Angeliki Krogfelt blandt andet.
Lone Graff Stensballe, der er overlæge ved Rigshospitalets børne- og ungeafdeling og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi, frygter, at tilliden til andre, vigtige vacciner vil falde, når man som her bruger massevaccination som metode mod en for børnene ufarlig sygdom.
Hun ser heller ingen medicinsk begrundelse for at vaccinere det enkelte barn, når covid-19 »nærmest aldrig fører til alvorlig sygdom hos børn herhjemme«.
»Man kan spørge, om man overhovedet kan anbefale vaccination af et barn for samfundets skyld? Det er i hvert fald ikke, hvad man plejer at gøre som børnelæge. Samfundet har så haft et håb om, at smitten kunne nedbringes ved at vaccinere alle. Det håb må med omikron siges at være væk, og derfor synes argumentet for at vaccinere børnene også væsentligt undergravet,« siger hun.
Læs hele historien her.
Syv ud af ti danskere betaler ikke negative renter
For næsten præcis et år siden, kunne man læse i Berlingske, at flere og flere banker var begyndt at sænke loftet for, hvornår man skulle betale negative renter for at have penge stående i banken.
I dag kan du læse i Berlingske, at antallet af danskere, der betaler negative renter, er fordoblet i forhold til 2020 ifølge nye tal fra bankernes brancheorganisation Finans Danmark.
Men langt størstedelen af danskerne slipper.
»Vi taler rigtigt meget om negative renter, men det er trods alt stadig syv ud af ti danskere, der ikke betaler negative renter,« siger cheføkonom i Finans Danmark Niels Arne Dam.
Hvor det før var udbredt, at grænsen for, hvornår man skulle betale negative renter, var 250.000 kroner, blev grænsen i flere banker sat ned til 100.000 kroner, og debatten blussede op, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) tilkendegav på Facebook, at »grænsen var nået«.
Selvom det er et fåtal af danskerne, der skal betale de negative renter, ser Niels Arne Dam, »at del danskere agerer på, at de møder negative renter.«
»Nogle vælger at investere, nogle vælger aktivt at betale af på de lån, de har, og så er der en lang række, der accepterer at betale den trods alt begrænsede udgift for et større indestående,« siger han.
Læs hele historien her.
DIF: Trans- og interkønnede kvinder bør ikke kunne dyste i eliteidræt mod biologisk fødte kvinder
Danmarks Idrætsforbund har arbejdet på det i to år, og nu er politikken fastlagt:
Er man transkønnet eller interkønnet kvinde bør man ikke have lov til at dyste mod biologisk fødte kvinder, når man dyster på eliteidrætsniveau.
Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en ny rapport fra forbundet.
»DIF ønsker at anerkende transpersoner og interkønnedes ret til at dyrke konkurrenceidræt. Men når valget står mellem at prioritere denne gruppe af atleters vilkår over for den, alt andet lige, større mængde af biologisk fødte kvinders vilkår, bør hensynet til de biologisk fødte kvinder veje tungere på nuværende tidspunkt, når det gælder eliteidræt eller konkurrence på højt plan,« skriver DIF ifølge Jyllands-Posten i rapporten.
Hensynet skyldes, at biologisk fødte kvinder ikke er lige så store som biologisk fødte mænd, ligesom de hverken har samme mængde muskelmasse og iltoptagelse, siger bestyrelsesmedlem i idrætsforbundet Rikke Rønholt Albertsen til mediet.
Rapporten, der i alt kommer med syv råd, har defineret anbefalinger og ikke regler. Både internationalt og i Danmark er det nemlig de enkelte sportsforbund, der definerer reglerne på deres område.
WHO: Omikron er ikke »mild«, selvom den giver mildere sygdomsforløb
Og nu til historien bag dagens overskrift.
Nok ser det ud til, at omikronvarianten givere mildere sygdomsforløb med coronavirus end blandt andet deltavarianten.
Men det betyder det ikke, at den bør kategoriseres som »mild«, siger WHOs generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus ifølge det engelske medie BBC.
»Præcis ligesom tidligere varianter er omikron skyld i hospitalsindlæggelser og dødsfald. Faktisk er tsunamien af smittetilfælde så hurtig og enorm, at den overbelaster sundhedssystemerne verden over,« siger Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Verden over bliver rekordmange smittet med netop omikronvarianten. På global plan er antallet af smittetilfælde steget med 71 procent den seneste uge, og i Nord- og Sydamerika er de steget med 100 procent. Blandt dem i verdens befolkning, der har oplevet alvorlige sygdomsforløb, var 90 procent ikke vaccineret. skriver BBC.
Det sker i dag
Kongelige: Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys tvillinger prins Vincent og prinsesse Josephine fylder 11 år. Det fejres privat.
Medier: Klokken 15 uddeles Cavling-prisen. Den gives hvert år til en journalist eller en gruppe af journalister, der har udvist talent eller initiativ i særlig grad. De fire nominerede er fire journalister fra Ekstra Bladet, en journalist fra DR, B.T.s graverchef samt tre journalister fra Fagbladet 3F.
Udland: Den amerikanske højesteret vurderer to sager om vaccinekrav fra præsident Joe Bidens administration, og den tidligere guvernør for delstaten New York Andrew Cuomo skal i retten angående anklager fra flere kvinder om krænkende adfærd.
Politik: Til midnat udløber fristen for at melde sig som kandidat til posten som formand for Dansk Folkeparti. Foreløbig har fire meldt sig: Morten Messerschmidt, Martin Henriksen, Erik Høgh-Sørensen og Merete Dea Larsen. Endnu har manges favorit, Inger Støjberg, ikke meldt sig.
