Skolerne er i gang og smitten løber – men skal børnene vaccineres? Forældre og eksperter vakler: »Vi kan ikke se de medicinske fordele«

Omikron spreder sig med lynets hast, men uden at forårsage den frygtede overbelastning af sundhedsvæsenet, og myndighederne siger nu åbent, at »en meget stor del af os kommer til at få den her sygdom«. En sygdom, der lader til at forårsage milde forløb hos de fleste. Så giver vacciner til de små skolebørn stadig mening?

 
Det er vigtigt for børns trivsel, at de kommer fysisk tilbage i skole, lyder det fra vicedirektør for Sundshedsstyrelsen, Helene Probst. Video: Ritzau/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I denne uge mødte de 5-11-årige igen på skolen efter en ufrivillig lang julepause – med orden i penalhuset og vandkæmmet hår.

Som noget nyt har mange også en frisk lyntest i hånden og et nyligt vaccinestik i overarmen.

Cirka 40 procent af de yngste skolebørn – det er omtrent 190.000 børn i konkrete tal – er færdige eller i gang med deres coronavaccination, og hen over julen har det ikke skortet på myndighedsopfordringer om at få endnu flere børn gennem vaccinationsprogrammet.

»Det er det, der skal til, for at holde skolerne åbne hen over den næste måneds tid,« har Tyra Grove Krause, der er faglig direktør ved Statens Serum Institut, sagt til DR.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde ligeledes i en pressemeddelelse i juledagene, at »vi mangler fortsat at få endnu flere af de mindste skolebørn vaccineret mod covid-19, så smitten ikke stiger voldsomt på skolerne.«

Kan det betale sig?

Men julepausen har også afdækket en anden sandhed: Nemlig at den nu dominerende coronavariant, omikron, også kan sprede sig mellem vaccinerede, der således ikke slipper for testforløb, hvis de skulle komme i kontakt med smittede.

Vi ved også nu, at omikron hos langt de fleste – også børn – resulterer i så milde forløb, at det frygtede indlæggelsespres på sundhedsvæsenet indtil videre har holdt sig på et håndterbart niveau.

Samtidig har myndighederne i de seneste dage åbent erkendt, at »en meget stor del af os kommer til at få den her sygdom«.

Nu er vi så godt inde i januar, og påbegynder man et vaccinationsforløb for sit 5-11-årige barn nu, vil barnets immunforsvar først have fuld effekt af vaccinationen i slutningen af februar, hvor smittetallene forventes at vige.

Børn bliver ikke særligt syge af covid-19, så vaccinationen af dem er primært begrundet i den smittedæmpende effekt, som udbredt immunitet kan have. Men med omikron er en del af smittedæmpningen væk, og det samme er argumentet for massevaccination af børn, mener flere læger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix.

Så kan det overhovedet betale sig at få de mindste vaccineret? Mod en sygdom, som børnene ikke bliver specielt syge af, og med en vaccine, som alligevel kun delvist beskytter dem mod smitte – og da slet ikke til næste vinter?

Mens 44 procent af børnene i er gang med vacciner, er der forældre, der tøver eller ligefrem har fravalgt vaccinen. De er ikke nemme at overtale til at stå frem med fuldt navn. Som en far – vi kalder ham her Hans – til en seksårig dreng i Rødovre siger:

»Jeg synes virkelig, at tonen og klimaet (i vaccinedebatten, red.) er ekstremt polariseret, og jeg vil for alt i verdenen undgå eventuelle reaktioner i forhold til vores dreng.«

Berlingske er bekendt med familiens fulde identitet. Den pågældende familie følger det normale børnevaccinationsprogram, og familiens to børn er vaccineret mod influenza i år, ligesom forældrene begge har fået tre stik mod covid-19.

Men i forhold til vaccination af familiens seksårige har de besluttet at vente:

»Årsagen er måske ikke mere kompliceret, end at vi ikke ønsker at give vores barn en vaccine eller udsætte barnet for bivirkninger, når han ikke opnår en åbenlys medicinsk effekt,« siger faren med henvisning til, at covid-19 sjældent giver børn et svært sygdomsforløb.

Morten, en far til to børn på ti og 12 år i Aalborg, har fået den 12-årige vaccineret. Andet blev »for besværligt«.

»Men den yngste har ikke fået den. Det kom sig af, at jeg talte med en læge, som sagde 'hvis man vaccinerer sit barn, så er det ikke for barnets skyld, men for samfundet'. Da han ligesom blåstemplede de tanker, jeg selv gik med, var jeg overbevist. Jeg ved godt, at det er lidt douchebagagtigt (set med samfundsøjne, red.), men lige med mine børn er jeg mig selv nærmest,« siger han.

Både han og ægtefællen er vaccineret.

»Vi synes, det er nemmere at træffe valget på vores egne vegne end træffe et valg på børnenes.«

Cira 190.000 børn i alderen fem til 11 år har påbegyndt coronavaccination. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Savner begrundelsen

Man kan være fuldstændig tryg ved vaccinen, hvis man vælger at få den givet til sit barn, mener professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet, Karen Angeliki Krogfelt. Hun kan bare ikke se begrundelsen for massevaccinationen af skolebørnene.

»Jeg er absolut ikke mod vacciner som sådan, og teknologien i coronavaccinen er i sig selv ikke noget nyt. Det er ikke det, jeg er bekymret for. Jeg er bekymret for den indstilling, at vi er i færd med at vaccinere raske børn mod en sygdom, som ikke er farlig for dem, og som vi har brug for, at deres eget immunsystem laver antistoffer imod,« siger hun.

Hun mener, at langt de fleste børn vil have bedre af at møde smitten uden vaccineforsvar og dermed udvikle antistoffer ad naturens vej:

»Naturlig infektion kan beskytte på en bedre og bredere måde og i længere tid. Det har man evidens for.«

Bekymring for tillid til vacciner

Lone Graff Stensballe, der er overlæge ved Rigshospitalets børne- og ungeafdeling og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi, kan heller ikke se de stærke argumenter for at massevaccinere børnene.

»Der er ingen individuel indikation (medicinsk begrundelse, red.) for at vaccinere det enkelte i øvrigt raske barn, når covid-19 nærmest aldrig fører til alvorlig sygdom hos børn herhjemme. Man kan spørge, om man overhovedet kan anbefale vaccination af et barn for samfundets skyld? Det er i hvert fald ikke, hvad man plejer at gøre som børnelæge. Samfundet har så haft et håb om, at smitten kunne nedbringes ved at vaccinere alle. Det håb må med omikron siges at være væk, og derfor synes argumentet for at vaccinere børnene også væsentligt undergravet,« siger hun.

Lone Graff Stensballes hovedbekymring er, at tilliden til alle andre, livsvigtige vacciner vil falde, når man tager så omfangsrig en metode som massevaccination i brug mod en sygdom, som generelt er ufarlig for børnene:

»Jeg har været ligeså begejstret for coronavaccinen, og jeg anerkender fuldt ud, at vi skal være taknemmelige for, at den beskytter voksne og sårbare mod alvorlig sygdom. Men nu ved vi også, at holdbarheden er kort, og at den ikke beskytter mod smittespredning. Dermed risikerer kuren at blive værre end sygdommen, og jeg kan ikke som børnelæge bakke op om en approach, som hedder, at børn skal stikkes flere gange om året mod en sygdom, som ikke truer deres eget helbred,« siger Lone Graff Stensballe.

De danske børneafdelinger melder om ganske få indlagte børn med covid-19, og forsvindende få har været alvorligt syge. Typisk har det drejet sig om børn, hvis immunsystem i forvejen var dårligt grundet anden sygdom. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Børnelægernes formand tryg ved vaccinen

Børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen, der også er overlæge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital, var i sommer afventende i forhold til at anbefale vaccinen. Der manglede data og erfaringer, mente han.

I dag er han helt tryg ved vaccinen – særligt til børn, der har andre sundhedsmæssige udfordringer. Dels støtter han sig til overvågningsdata fra hele verden, dels har lægerne på hans store midtjyske afdeling endnu ikke set nogen bivirkninger af betydning.

Han udtrykker dog forståelse for de forældre, der stadig måtte tøve med at bestille vaccinetid:

»Vaccinen beskytter indiskutabelt mod alvorlig sygdom, men det er rigtigt, at vaccinen er mindre effektiv i forhold til at hindre smittespredning, nu hvor omikron er den dominerende variant. Hvis det betyder, at man som forælder til et sundt og rask barn så overvejer, om det kan betale sig at blive vaccineret, så er det helt rimeligt og forståeligt,« siger han.

Sundhedsstyrelsen fastholder opfordring

Foreløbig fastholder Sundhedsstyrelsen anbefalingen om vaccination af de 5-11-årige.

»I lyset af den situation vi står i, er der brug for at forebygge, at børn bliver smittet og smitter videre. På den måde kan vi opretholde en så normal hverdag som mulig for børnene og forældrene. Vi kan desuden forhindre en stor smittespredning fra gruppen af børn til personer i øget risiko,« skriver vicedirektør Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen i en e-mail til Berlingske.

Sundhedsstyrelsen er klar over, at omikrons evne til at smutte forbi vaccinernes bolværk har ændret på forudsætningerne for styrelsens tidligere fremskrivninger og forventninger til smitteudviklingen:

»Det kan eksempelvis have betydning på antallet af indlæggelser, der kan forebygges. Det kommer vi til at gøre status på i de kommende uge. Det ændrer dog ikke ved, at vi fortsat anbefaler vaccination af børnene,« skriver vicedirektøren.

Omtrent 20 procent i aldersgruppen, det er godt 94.000 børn, har allerede været smittet. Ifølge de officielle råd kan disse børn stadig blive vaccineret, der skal blot være gået cirka en måned fra sygdomssymptomernes ophør.

Anbefalingen ændrer intet for Jens, en far til to drenge på fem og ni år på Frederiksberg.

Han har foreløbig fravalgt vaccinen til familiens små, selvom både han og hans kone er fuldt vaccinerede, siger han:

»Grunden er helt enkel: Vi har meget svært ved at se ideen i det. Børnenes risiko for at blive alvorligt syge af covid-19 er så lille, og vi kender begge mennesker, der er blevet smittet – selv efter et boosterstik. Så hvorfor så vaccinere vores børn? For meget taler imod det. Synes vi.«