Tirsdag forventes regeringen at fremlægge et udspil om tidlig ret til pension.

Ifølge Berlingskes oplysninger lyder forslaget, at man efter 42 år vil få ret til at gå på pension et år tidligere end normalt, mens man efter 43 år kan forlade arbejdsmarkedet to år tidligere. Efter 44 år skal der ifølge forslaget være mulighed for tre års ekstra otium.

Socialdemokratiets nye udspil kommer cirka halvandet år efter, at ideerne i januar 2019 blev lanceret under overskriften »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension«.

Hos Venstre er der ikke store forventninger til de socialdemokratiske planer. Finansordfører Troels Lund Poulsen (V) ønsker umiddelbart ikke kommentere indholdet, før det endelige udspil foreligger, men siger alligevel:

»Det, der står tilbage, er, at det bliver et samfundsøkonomisk meget dyrt redskab, og det målretter sig ikke mod dem, der er nedslidte, fordi der vil være rigtig mange, som ikke er nedslidte, men som ønsker at benytte sig af en tidlig tilbagetrækning,« siger han til Berlingske.

Om årsagen til, at forslaget ser til ikke at ramme de nedslidte, forklarer han følgende:

»Det er jo, fordi der ikke er nogen individuel bedømmelse,« siger Troels Lund Poulsen.

Desuden mener han, at beløbet ser ud til at blive lavt.

»Jeg mener, at ordningen ikke kommer til at gøre en forskel for dem, der vil have en tidlig tilbagetrækning. Det rammer for bredt, og det er alt for dyrt. Sandheden er jo, at der er nogen, der skal betale for det her, nemlig det øvrige samfund. Det fører til nedskæringer på andre områder eller højere skatter,« siger Troels Lund Poulsen.

I 2019 forventede Socialdemokratiet at afsætte tre milliarder til ordningen årligt.

Tænker du ikke, at der er nedslidte mennesker, som rent faktisk kommer til at falde ind under ordningen?

»Der er ikke nogen tvivl om, at der er flere, der får ret til at trække sig tilbage, men der er jo allerede i dag ordninger, der tager højde for, hvis man er nedslidt og ikke kan arbejde. Og jeg synes, at det giver mest mening at forbedre de ordninger, frem for at lave en helt ny ordning. Jeg tror ikke, at effekten af at lave en helt ny ordning står i mål med det, der måtte være behovet,« siger han.

Hvorfor er det bedre at forbedre de eksisterende ordninger?

»Fordi vi kan se, at for eksempel seniorpension, som vi lavede sidste år, rammer 100 procent rent hos dem, der har problemer i forhold til deres arbejdsmarkedstilknytning. Og så er det bedre at forbedre de nuværende ordninger frem for at lave en helt ny ordning, hvor der vil være et kæmpe dødvægtstab.«

Et dødvægtstab er et økonomisk begreb, der indebærer en ineffektiv ressourceudnyttelse, hvilket kan ske som følge af skatter, der får forbrugerne eller skatteborgerne til at opføre anderledes, end de ellers ville have gjort.

Nogle medier har omtalt, at også perioder med ledighed vil tælle som en del af optjeningen til retten til tidlig pension. Om det giver mening at inkludere perioder med ledighed i et udspil, der handler om tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ønsker Troels Lund Poulsen endnu ikke at kommentere, før regeringens endelige udspil bliver offentliggjort. Men til gengæld vil han godt medgive, at det er en meget vanskelig øvelse at udarbejde den slags modeller.

»Der er en masse faldgruber i det her. Det er ikke nemt at lave at lave sådan en model. Det oplevede jeg selv sidste år. At lave en model, der både er ret og rimelig og giver folk lige muligheder, er nærmest umuligt,« siger Troels Lund Poulsen.