Socialdemokratiet gik i 2019 til valg på at ansætte 1.000 sygeplejersker for at løse problemet med mangel på sygeplejersker og ubesatte stillinger.

Nu kan partiets forslag om ret til tidlig pension imidlertid betyde, at et lignende antal sygeplejersker får ret til tidlig pension.

Regeringens nye udspil fra tirsdag betyder – ifølge regeringens egne tal – at 1.400 medlemmer af Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) i alderen for tidlig pension i 2022 vil have retten til et, to eller tre års tidligere pension.

66 procent af medlemmerne hos DSA er sygeplejersker. Hvis – med en streg under »hvis«! – samme procentandel vil gøre sig gældende blandt dem, der kan trække sig tilbage, kan dette betyde, at i underkanten af 1.000 sygeplejersker får ret til at trække sig tilbage i 2022.

Venstre kalder situationen »alvorlig«.

»Det løfte, som Socialdemokratiet gav om, at der skal ansættes 1.000 ekstra nye sygeplejersker, smuldrer helt kategorisk, når man samtidig vil lave denne her model (om ret til tidlig pension, red.),« siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

»Hvis der er sygeplejersker, der er i stand til at bidrage og give en hånd til det danske samfund, men vælger at gå tidligt på pension, så når man i hvert fald ikke i mål med at styrke sundhedsvæsenet, for så forsvinder de hænder helt af sig selv,« siger Troels Lund Poulsen. Han mener, at regeringens fremlagte model som helhed er forkert.

Finansordføreren peger på, at sundhedsvæsenet har brug for, at man fastholder og udbygger for at imødegå de udfordringer, som coronakrisen har medført.

»Hvis man indfører en model, der trækker folk ud af systemet, selv om de faktisk er i stand til at give lidt mere til arbejdsmarkedet, så skaber man et kæmpestort samfundsproblem. Det er en stor velfærdsmæssig udfordring. Derudover vil det også give et fundament for økonomiske problemer,« siger Troels Lund Poulsen.

Kunne man løse problemet ved at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen?

»Vores forslag er noget helt andet. Det handler om at udbygge seniorpensionsordningen. Den ordning er målrettet dem, der har et behov for at trække sig tilbage. Det, synes vi, giver mening. Det med, at raske mennesker forlader arbejdsmarkedet, er jo misforstået solidaritet. Det skyldes den måde, forslaget finansieres på, hvor man bruger af vores fælles velfærd – det økonomiske råderum – til at finansiere forslaget. Det betyder jo, at man vil være nødt til at spare andre steder.«

I kan vel ikke være sikre på, at ordningen ikke rammer nedslidte sygeplejersker, der har et stort behov?

»Vi kan i hvert fald være sikre på, at man ikke rammer dem, der har det største behov. Det største behov kan man også have, hvis man benytter seniorpensionen, der giver mulighed for at gå seks år før folkepensionsalderen. Med forslaget vil man gøre det op, når man er 61 år, men man skal arbejde længere end det (47 års anciennitet i alt, red.), og man får lov at gå maksimalt tre år tidligere. Sandheden er, at modellen gør, at der vil være folk, der ikke bliver hjulpet i tilstrækkelig grad. Og så er der andre, der bliver hjulpet, som ikke har et reelt behov. Det er lige præcis det, der ikke er solidarisk,« siger Troels Lund Poulsen.

Konservative: Vanskeligt at få personale

Sundhedsordfører Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti mener ligeledes, at den socialdemokratiske model kan medføre store problemer.

»Det er et kæmpeproblem, hvis sygeplejerskerne benytter sig af den ret, for vi har i forvejen for få sygeplejersker, og behovet bliver ikke mindre fremadrettet,« siger Per Larsen – blandt andet med henvisning til at andelen af ældre i samfundet vil vokse.

»Vi får flere og flere ældre og flere, der skal passes. Det øger presset på sundhedsvæsenet. Når vi så trækker folk ud af arbejdsmarkedet, og det i forvejen er store årgange, der går på pension, får vi vanskeligt ved at få personale nok på vores sygehuse. Det, synes jeg virkelig, er bekymrende,« siger Per Larsen.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) mener, at det er vigtigt med en mulighed for værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis man har arbejdet som eksempelvis sygeplejerske i mange år. Hun kan foreløbig ikke sige, hvilke konsekvenser forslaget vil få for antallet af sygeplejersker på regionens sygehuse.

»Vi har ikke haft mulighed for at regne på, hvad det konkret betyder for rekruttering af sygeplejersker i hovedstaden,« lyder det i et e-mail-svar fra via Region Hovedstadens presseafdeling.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er til gengæld positivt stemt over for regeringens udspil til retten til tidlig pension.

»Da jeg først så udspillet, tænkte jeg, at der ikke var nogen af vores medlemmer, der er omfattet af ordningen, så jeg er glad for, at der faktisk er nogen, der er omfattet. Ordningen bør dog ændres, så den også kommer til at omfatte sygeplejersker, der ikke har den gamle elevuddannelse, men et 3,5-årigt studie.«

Grete Christensen mener ikke, at effekten af ordningen vil føre til færre sygeplejersker på arbejdsmarkedet samlet set.

»Jeg tror, at de, der vil bruge ordningen, er dem, der i dag bruger efterlønsordningen – også selv om ordningen er meget dårlig efterhånden – så jeg tænker ikke, at antallet vil ændre sig væsentligt,« siger Grete Christensen.

Den største barriere for, at sygeplejerskerne forbliver i arbejde, er arbejdsmiljø og travlhed, lyder det fra formanden.

»Arbejdsgiverne skal tænke i at passe på medarbejderne, så de har lyst – og kan holde til – at blive der helt frem til folkepensionsalderen. Det handler om arbejdsmiljø. Med denne nye mulighed vil der være nogle, der trækker sig tilbage. Rigtig mange af vores medlemmer er dog så glade for indholdet i arbejdet, at hvis vilkårene var anderledes, var der langt flere, der blev der i længere tid.«