Andelen af ansatte i det offentlige samt personer på overførselsindkomster har i 2020 rundet tre millioner personer. Og det er en rekord.

Godt 2,2 mio. personer er i 2020 modtagere af overførselsindkomst, og godt 800.000 er offentligt ansatte, viser Finansministeriets seneste økonomiske redegørelse. Samlet svarer det til knap 66 procent af vælgerbefolkningen.

Den andel af den danske befolkning, som enten lever af offentlig forsørgelse eller er ansat i den offentlige sektor, bliver af forskere kaldt »velfærdskoalitionen«.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank Cepos, ser den bugnende velfærdskoalition som et problem.

Potentiale for reformer

»Det forklarer dels, hvorfor vi har et højt skattetryk i Danmark. Dels viser tallet også, at der er et enormt reformpotentiale i Danmark. Når der er 2,2 millioner danskere på overførselsindkomst, kan der selvfølgelig gennemføres reformer, så mange flere kan komme i beskæftigelse,« siger han.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at velfærdskoalitionen er steget støt siden 1970. I 1981 udgjorde andelen af personer over 18 år, som er afhængige af offentlige kasser, over 50 procent.

Mads Lundby Hansen foreslår at sænke dagpengene for nyuddannede, og sænke satsen generelt. Cirka halvdelen af de 2,2 millioner på overførselsindkomster er pensionister, og der er ikke det store reformpotentiale i den gruppe, siger Mads Lundby Hansen. Til gengæld er der flere andre tiltag, man som regering kunne gøre brug af.

»Man kan sænke SUen, fjerne efterlønnen, og man kan reformere kontanthjælpen,« siger han:

»Den offentlige sektor med over 800.000 ansatte kan også effektiviseres. Over en årrække bør den offentlige sektor effektiviseres med ti procent. Det vil reducere antallet af offentligt ansatte med 80.000 personer.«

Kan have indflydelse på politisk ståsted

En pointe, der fra tid til anden er oppe at vende, når velfærdskoalitionen debatteres, er den store gruppes politiske ståsted. Netop det kan udgøre et problem, mener Mads Lundby Hansen, som siger, at der kan ske en skævvridning.

»De 3 millioner personer er desuden meget afhængige af politikerne, fordi de månedligt modtager en løncheck eller en overførselscheck, og de kan umiddelbart have en interesse i at modsætte sig reformer, der reformerer overførselsindkomster og trimmer antallet af offentligt ansatte,« siger han:

»Det kan give en træghed i reformprocessen og et kraftigt opadgående udgiftspres. De 3 millioner svarer til ca. 66 pct. af vælgerne, hvilket er bemærkelsesværdigt.«

Hvis I som tænketank skal komme med en opfordring til regeringen, er udsigterne til, at færre givetvis ville stemme på dem vel et lidt dårligt argument, så hvad er de andre fornuftige gevinster ved at gøre noget ved velfærdskoalitionen?

»Regeringen vil gerne have vækst. Og en metode til det er at øge beskæftigelsen. Og her er det oplagt at flytte personer fra overførsel til beskæftigelse via reformer. Der er et stort potentiale.«

Det ligger jo lidt i dit forslag, at der er nogle, som ikke arbejder, selv om de godt ville kunne – så hvor stor en gevinst, tror du, at man kunne hente?

»Der ligger konkrete forslag, der kan øge beskæftigelsen med ca. 100.000 personer. Her ville jeg starte. Hvis man f.eks. reducerer dagpengene med ti procent vil beskæftigelsen øges med 13.000 personer ifølge Finansministeriet. Stopper vi tilgangen til efterløn, giver det 22.000 personer.«