Læger er ofte bange for at udtale sig kritisk om forholdene i det danske sundhedsvæsen. Næsten halvdelen af de adspurgte læger svarer således i en undersøgelse, at de har undladt at fortælle offentligt om problemer på deres arbejdsplads af frygt for konsekvenser fra ledelsen. Det viser en undersøgelse foretaget for Dagens Medicin.

May Olofsson, læge og tidligere leder af Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, er en af de læger, der har mærket at få sin ytringsfrihed begrænset. Som tidligere beskrevet i Berlingske blev May Olofsson efter 25 år i 2014 fyret, efter at hun havde kritiseret spareplaner og forvaltningen af de satspuljemidler, der var tildelt Familieambulatoriet.

May Olofsson er i dag ikke overrasket over tallene fra Dagens Medicin.

»Jeg forstår godt, at lægerne ikke tør udtale sig. Jeg kender mange, der ikke tør udtale sig af frygt for konsekvenserne for deres stillinger, og jeg kender flere kolleger, der er blevet fyret efter at have gjort opmærksom på uregelmæssigheder på deres arbejdsplads,« siger May Olofsson.

Undersøgelsen er foretaget af Instituttet for Opinionsanalyse, og i alt 1.646 læger har svaret. 87 procent af de adspurgte læger svarer, at der i høj eller nogen grad er et generelt problem med lægers ytringsfrihed om kritiske forhold på deres arbejdsplads.

»Der er fejl, som ikke bliver offentliggjort«

Det skader den offentlige debat, at kritisable forhold ikke bliver offentliggjort. Det mener Niels Høiby, der er professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet og formand for Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed (DSSLY).

»Der er nogle fejl i sundhedsvæsenet – det være sig behandlinger, der ikke er gode nok, ventetider, der er for lange, og så videre – som ikke bliver offentliggjort. Når læger ikke tør udtale sig, går det ud over politikernes evne til at handle på problemerne og patienternes ret til at vide, om der er problemer. Det er klart, at det skal kunne dokumenteres, og det er et kæmpe problem, at det ikke bliver dokumenteret,« siger Niels Høiby, der sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden for Liberal Alliance.

Problemet med den påståede manglende ytringsfrihed er på ingen måde ny, påpeger Niels Høiby. Dette viser DSSLYs egen historie da også. Foreningen blev i 2000 blandt andet på baggrund af en sag fra 1998, hvor overlægen Peter Andersen Krasilnikoff ifølge Niels Høiby blev tvunget på pension efter offentligt at have kritiseret ventetider på børneafdelingen på Hvidovre Hospital. Ombudsmanden gik senere ind i sagen og gav Peter Andersen Krasilnikoff medhold.

Kammeratlige samtaler

Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen, mener ikke, at læger bliver truet med fyring, men at tavshed om kritisable forhold ligger som en implicit forventning til lægerne.

»Overlægerne er bange for, at man kommer til en kammeratlig samtale, hvor man får at vide, at man skal være loyal. Der er også en fornemmelse af, at det bestemt ikke er karrierefremmende at være kritisk i pressen. Nogle føler, at de bliver forbigået i forhold til en forfremmelse, fordi de har været for »besværlige«,« siger Lisbeth Lintz

Ifølge Lisbeth Lintz ville mange af problemerne kunne løses med god kommunikation mellem overlæger og hospitalsledelser, så parterne ikke behøvede at kommunikere gennem pressen.

Undersøgelsen i Dagens Medicin er udarbejdet på baggrund af sagen om overlægen Ulrich Fredberg, der for nylig blev afskediget som ledende overlæge på Regionshospitalet Silkeborg efter uenigheder med ledelsen om, hvilke scanninger der skulle tilbydes patienter, man mistænker for at have lungecancer. 87 ansatte udtrykte bekymring over sagen, hvilket fik hospitalsledelsen til at kritisere de ansatte for at have rejst sagen i offentligheden.

Danske Regioner har ikke haft mulighed for at give et svar inden avisens deadline.

Claus Brøckner Nielsen, som er formand for Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark, har ikke ønsket at udtale sig.