Udsmidning af kriminelle beboere i ghettoområder kan tage op til fire år: »Det må regeringen få rettet op på«

På Motalavej i Korsør har boligselskabet BoligKorsør i fire år forsøgt at smide en kriminel beboer ud. Det får Peter Skaarup, retsordfører i Dansk Folkeparti, til at rette kritik mod ghettopakken. Nu agter han at rejse sagen for justitsministeren.

Peter Skaarup, Dansk Folkepartis retsordfører, mener ikke, det kan være rimeligt, at det kan tage op til fire år, før et boligselskab kan smide en kriminel borger ud fra vedkommendes bopæl i et udsat boligområde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I årevis har boligselskabet BoligKorsør kæmpet med kriminelle beboere.

Boligselskabet har lejeboliger på Motalavej i Korsør, som er blevet hærget af vold, knivstik og masseslagsmål, der menes at have rødder i to libanesiske klaners interne stridigheder.

Derfor har formanden for BoligKorsør, Ebbe Ahlgren, søgt at gøre brug af VLAK-regeringens såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018, og hvorefter Motalavej blev opfattet som et ghettoområde.

I aftalen fremgår det, at han som formand for et boligselskab har hjemmel til at smide kriminelle beboere og deres familier ud af deres boliger, så kriminaliteten kan holdes nede i boligområdet.

Problemet er bare, at sagsbehandlingen ved domstolene er »for lang«, fortæller Ebbe Ahlgren til Berlingske.

Og derfor har et af tilfældene varet i fire år.

Af samme årsag afholder Ebbe Ahlgren i dag et Skype-møde med embedsfolk fra Boligministeriet og Justitsministeriet om sagen, efter at han har rettet en personlig henvendelse til justitsminister Nick Hækkerup (S).

Dette til trods for, at det oprindeligt skulle tage syv dage, fra at et boligselskab ophæver et lejemål, til at den kriminelle udlejer og dennes samboer fraflytter bopælen.

Ifølge retsordfører i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, er det »frygteligt forkert«, at boligselskaber risikerer, at der kan gå op til fire år, før de kan smide en kriminel beboer ud fra sin bolig.

Derfor mener han også, at behandlingstiden i retssystemet bør forkortes, når det omhandler kriminelle i udsatte boligområder.

»Det er simpelthen for dårligt, at denne gruppe mennesker begår så meget kriminalitet, at der bliver dannet prop i vores retssystem. Der skal slås hårdt ned på den type af kriminalitet – jo hurtigere, desto bedre,« siger Peter Skaarup.

Regeringens ansvar

Peter Skaarup siger til Berlingske, at han også han agter at rejse sagen for justitsminister Nick Hækkerup (S).

Dertil peger han på, at den ghettopakke, som VLAK-regeringen nedsatte i 2018, og som giver boligselskaber hjemmel til at smide kriminelle ud af deres bolig, »tilsyneladende overhovedet ikke virker«.

»Hvis samfundet ikke kan løse det, hvem skal så kunne? Vi svigter sådan et boligselskab, hvis det tager så lang tid. Det må regeringen få rettet op på med flere midler til domstolene,« lyder det fra Peter Skaarup.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) anerkender problemstillingen. Han mener heller ikke, det kan være rimeligt for øvrige beboere, at kriminelle kan benytte den almene boligsektor som »varmestue«.

Derfor vil boligministeren undersøge muligheden for at effektivisere behandlingstiden i straffesystemet.

»Vi skal se på, hvordan vi kan sørge for, at der går kortere tid fra, at man bliver taget i sin kriminelle handling, til at man får en dom. Det er problematisk, at der kan gå flere år, før man kommer gennem retssystemet. Det er klart, at der skal gå kortere tid, og det skal være mere kontant,« siger boligministeren til Berlingske og understreger, at man i regeringen har fokus på at løfte Kriminalforsorgen fremover.

I regeringens udspil for den kommende finanslov vil man tilføre domstolene 13,3 millioner kroner årligt fra 2021 til 2023 – penge, som delsvist er målrettet de sagsbunker, der blandt andet hobede sig op under nedlukningen af domstolene i forbindelse med coronapandemien.

Det er dog »alt for lidt« til at rette op på behandlingstiderne, mener Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti mener i stedet, der skal afsættes flere midler, så man konkret kan ansætte 50 ekstra dommere og 20 dommerfuldmægtige og øvrigt kontorpersonale efter behov fordelt på byretter, landsretter og højesteret.

»Det vil sikre ekspeditionstiderne i hele landet og bringe retsfølelsen tilbage i belastede boligområder såsom Motalavej i Korsør,« siger Peter Skaarup.