Udlændingeretsadvokater om at fratage statsborgerskabet: »Lovforslaget er ikke foreneligt med Den Danske Grundlov«

Regeringen vil administrativt frakende Syrien-jihadister dansk statsborgerskab. Foreningen for Udlændingeretsadvokater har afgivet høringssvar, og foreningen er lodret imod forslaget.

Mattias Tesfaye
Ifølge regeringens lovudkast fra 14. oktober er det ikke et krav, at det er en domstol, der tager statsborgerskaber på formodede såkaldte fremmedkrigere. I stedet skal udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye administrativt kunne fratage personernes statsborgerskab.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Regeringen foreslog for en uge siden, at såkaldte »fremmedkrigere« administrativt bør kunne fratages deres danske statsborgerskab, med mindre personerne bliver statsløse.

Forslaget er blevet kritiseret af flere eksperter, der mener, at det kan være på kant med menneskerettighederne. Det skyldes blandt andet, at statsborgerskabet kan fratages administrativt af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, og at domstolsprøvelse ikke er et krav.

Mandag klokken 12 er der høringsfrist for de 56 høringsparter. Foreningen af Udlændingeretsadvokater med formand Jytte Abildgård i spidsen er blandt dem, der har afleveret et høringssvar.

Foreningen er lodret modstander af lovudkastet og anbefaler, at det ikke vedtages.

Høringssvar fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater

»Den administrative fratagelse af de pågældendes danske statsborgerskaber er ikke forenelig med Den Danske Grundlov, som hjemler domsstolsprøvelse.«


Foreningen har forståelse for regeringens harme mod de såkaldte fremmedkrigere.

»Men det bør efter FAUs opfattelse fastslås som undtagelsesfrit, at Danmark er en retsstat, der hviler på demokrati, frihed og ikke mindst retsgarantier,« skriver foreningens formand Jytte Lindgård videre.

Her henviser hun til Grundlovens paragraf 63, der handler om domstolenes rolle i samfundet.

Foreningen bemærker, at domstolsprøvelse ifølge lovudkastet ikke skal være et krav for at tage statsborgerskabet for de pågældende personer. Det er nemlig ikke myndighederne, men personerne selv, der kan indbringe sagen for en domstol. Men der kan være tale om folk, der befinder sig i udlandet og er »afskåret fra at gøre eventuelle indsigelser gældende«.

»Det er en særdeles begrænset mulighed for domstolsprøvelse, som under alle omstændigheder først kan foregå efter, at de pågældende allerede har fortabt deres danske statsborgerskab administrativt,« skriver foreningen i høringssvaret.

På den baggrund vurderer Foreningen for Udlændingeretsadvokater, at Grundloven spænder ben for regeringens lovforslag.

»Den administrative fratagelse af de pågældendes danske statsborgerskaber er ikke forenelig med Den Danske Grundlov, som hjemler domsstolsprøvelse. Lovforslaget bør efter FAU’s opfattelse ikke fremmes«

Når regeringen vil fratage statsborgerskabet fra personer, der er til »alvorlig skade for landets vitale interesser«, som det hedder i lovudkastet, så anser foreningen det som et udtryk for »et følelsesmæssigt behov« for at forhindre fremmedkrigere i at komme tilbage til Danmark.

»Forslaget om administrativ fratagelse af det danske statsborgerskab er udtryk for en »kortslutning« af de retsgarantier, vi hylder i Danmark, og som vi ikke bør »give køb på«, alene på baggrund af en frygt for eller harme over, hvad de pågældende fremmedkrigere kan finde på ved en eventuel tilbagekomst til Danmark.«

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget tirsdag.

Berlingske forsøger at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.