Eksperter kommer med hård kritik af nyt lovforslag: »På kanten af menneskerettighederne«

Regeringen vil administrativt frakende Syrien-jihadister dansk statsborgerskab. Men den manglende domstolsprøvelse og en lov, der vil få tilbagevirkende kraft, er »principielt forkert« og på kanten af menneskerettighederne. Det mener tidligere juraprofessor, Eva Smith. Af selve lovforslaget fremgår da også, at der er en såkaldt »procesrisiko«.

Eva Smith
Eva Smith, der er professor emerita i retsvidenskab ved Københavns Universitet, er stærkt kritisk over for regeringens forslag om at tage statsborgerskabet fra formodede Syrien-jihadister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det kan være på kant med menneskerettighederne at fratage Syrien-jihadister deres statsborgerskab.

Sådan lyder det nu fra både juraprofessor Eva Smith samt Institut for Menneskerettigheder.

Regeringen foreslog mandag, at såkaldte »fremmedkrigere« med dobbelt statsborgerskab administrativt bør kunne fratages deres danske statsborgerskab. Dermed vil danske myndigheder kunne frakende danske statsborgere deres rettigheder, mens de befinder sig i udlandet.

Forslaget kommer netop nu på grund af den aktuelle situation i Nordsyrien, hvor Tyrkiet for nylig sendte tropper over grænsen. Regeringen vurderer, at der er en betydelig risiko for, at Syrien-jihadister med dansk statsborgerskab om kort tid kan være på vej mod Danmark.

Lovforslaget skal hastebehandles i Folketinget. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har allerede meldt ud, at de vil stemme for forslaget.

Eva Smith, professor emerita på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, har læst lovforslaget igennem. Hun er kritisk på en række punkter efter sin gennemlæsning.

»Det mest kritiske er, at der i forslaget ikke er nogen uvildig instans, der skal vurdere, om beviserne er stærke nok. Det er kun en domstol, der kan gøre det,« siger Eva Smith.

I stedet er det udlændinge- og integrationsministeren, der kan træffe beslutningen om at fratage en jihadist statsborgerskabet, og i tilfælde med særligt sikkerhedsmæssige oplysninger er det justitsministerens opgave.

»Den afgørelse skal integrationsministeren så lægge til grund,« siger Eva Smith.

Et andet punkt fanger hendes øjne.

I lovforslagets bemærkninger er nærmere defineret, hvilke forbrydelser der skal til for, at man kan lave en administrativ frakendelse. Det handler om, at personen skal være til »alvorlig skade for landets vitale interesser«.

»Der henvises til landsforræderi. Det er kapitel 12 og 13 i straffeloven, altså terrorparagrafferne. Dermed siger man jo, at administration skal foretage en strafferetlig vurdering. Det kan administrationen ikke. Det kan kun en domstol. Vi skal også huske på, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og det er kun en domstol, der kan afgøre skyldsspørgsmål,« siger Eva Smith, der undrer sig over, at udkastet til lovforslaget overhovedet er gledet igennem Justitsministeriet.

Eva Smith, tidligere juraprofessor ved Københavns Universitet

»Det er jo et krav i de forskellige udgaver af menneskerettigheder, at man skal have ret til at forsvare sig selv. Så på den måde er det lige på kanten at gennemføre denne lov.«


Hvis man har fulgt med i medierne, har man kunnet læse, at sagen kan komme for en domstol fire uger efter, at ministeren har truffet beslutningen om administrativ fratagelse. Men det er ikke myndighederne, der indbringer sagen for en domstol. Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at det er den anklagede selv, der skal stå for at indbringe sagen for en domstol.

Men problemet kan være, at den person, der administrativt har fået frakendt sit statsborgerskab, ikke får besked.

»Der står, at – hvis man ikke kan komme i kontakt med personen – kan man være nødt til at offentliggøre det i Statstidende. Jeg gad se ham, der dernede får fat i Statstidende og ser, at han har mistet sit statsborgerskab. Så står der, at de kan indbringe det for en dommer inden for fire uger. Ja tak, hvis de ved det.«

I konflikt med menneskerettighederne

Netop det, at den anklagede ikke ved, at han eller hun har mistet en rettighed, kan være et problem. Et grundprincip i et retssamfund handler om retten til at forsvare sig selv, når der bliver truffet en afgørelse om ens borgerlige rettigheder. Princippet indgår som en del af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Eva Smith mener, at den mulighed vil være særdeles dårlig, hvis reglerne vedtages.

»Jeg mener, at den pågældende har vanskelige muligheder for at forsvare sig selv, fordi han ikke er i Danmark, og fordi man ikke aner, hvor han befinder sig. Det er jo et krav i de forskellige udgaver af menneskerettigheder, at man skal have ret til at forsvare sig selv. Så på den måde er det lige på kanten at gennemføre denne lov. Især når der ikke kommer en uvildig instans indover, men det hele bliver truffet administrativt. Det er en meget stor beslutning at træffe administrativt,« siger hun.

Juraprofessoren frygter, at det kan få konsekvenser, hvis de forkerte bliver ramt.

»Det er en meget alvorlig sag at miste sit statsborgerskab.«

En anden snitflade i forhold til menneskerettighederne er, at man ikke skal kunne idømmes en strengere straf, end der var gældende på det tidspunkt, man begik handlingen. Men forslaget ser ud til at gælde personer, der allerede er rejst afsted.

»Det er principielt forkert. Man bør aldrig indføre straffelove med tilbagevirkende kraft og heller ikke andre bebyrdende love. Og det her vil i høj grad være en bebyrdende lov,« understreger Eva Smith.

I FNs menneskerettigheder står, at der ikke skal »kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.« Noget lignende står at finde i de europæiske menneskerrettigheder, der har været indskrevet i dansk lov siden 1992.

»Man bør have mulighed for – inden man foretager en bestemt handling – at vide, om den er ulovlig eller ej, og hvilke konsekvenser den kan få. En 20-årig, der opflammet af vrede tager afsted, har ingen anelse om, hvilke konsekvenser det kan få for hans fremtid. Og det er meget vigtigt i et retssamfund, at vi ved, hvilke konsekvenser vores handlinger kan få.«

»En vis mindre procesrisiko«

Regeringen åbner selv for, at den nye lov kan risikere at blive underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol af netop denne årsag.

I lovforslaget lyder en af bemærkningerne:

»Der vurderes på den baggrund at være en vis mindre procesrisiko forbundet med ordningen, navnlig idet der ikke ses at foreligge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et statsborgerskab inden for rammerne af artikel 8 kan fratages administrativt, selvom dette ikke var muligt på det tidspunkt, hvor handlingen blev foretaget.«

Hos Institut for Menneskerettigheder vil man af samme grund holde skarpt øje med sagen. Det fortæller Eva Ersbøll, der er seniorforsker med ekspertise i sager om statsborgerskab, til Politiken.

»Regeringen gør sig nogle seriøse overvejelser, som vi vil arbejde videre med i vores høringssvar. At fratage statsborgerskabet med tilbagevirkende kraft kan være problematisk, fordi det er så indgribende at blive frakendt sin indfødsret og måske ikke kunne rejse ind i sit eget land«, siger hun til Politiken.

Eva Smith byder gerne ind med, hvad regeringen kunne gøre, ville den være på den sikre side:

»Man kunne gøre det sådan, at myndighederne selv indbragte sagen for domstolene. Der kunne man godt sige, en administrativ fratagelse af statsborgerskabet var gældende, og i perioden, indtil en domstol tager stilling til beviserne, så er statsborgerskabet frataget. Dermed ville der være handlet lige så hurtigt, som der er lagt op til i udkastet til lovforslaget, men der ville trods alt være en uvildig instans,« siger Eva Smith.