TV 2-direktør indlagt med blodprop

Nyhedsdirektør på TV 2, Mikkel Hertz, er blevet indlagt med en blodprop.

Nyhedsdirektør på TV 2, Mikkel Hertz, er blevet indlagt med en blodprop. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANTHON UNGER

Det oplyser TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen.

»Det gør mig uendeligt ondt på Mikkels vegne, og jeg håber, at han ved dygtige lægers hjælp og med sit ukuelige fightergen snart er på benene igen,« siger hun til tv2.dk.

Anne Engdal Stig Christensen fortæller, at Mikkel Hertz blev indlagt i weekenden med en blodprop i hjertet, som han siden er blevet opereret for. Anne Engdal Stig Christensen har været i kontakt med ham, og han er ‘ved godt mod' men ‘meget træt,' lyder det.

Mikkel Hertz har været nyhedsdirektør på TV 2 siden 2015. Men på grund af indlæggelsen bliver souschef Jacob Kwon konstitueret nyhedsdirektør.

Nyhedsdirektøren skal muligvis operes igen. Han afventer yderligere information om en mulig ekstra operation, oplyser Anne Engdal Stig Christensen.