Trusler om æresdrab, genopdragelsesrejser og vold afdækkes nu i Aarhus: »Det er alarmerende«

Nye tal fra Aarhus Kommune viser, at kommunen har fået 147 henvendelser om negativ social kontrol. Der er dog formentligt et stort mørketal forbundet med opgørelsen, vurderer blandt andre Nader Ashkani, formand for organisationen Ny Identitet, der hjælper kvinder, som er underlagt negativ social kontrol i Aarhus. Byrådsmedlem Almaz Mengesha (V) er bekymret for, om kommunens indsats på området er for vag.

En ny kortlægning fra Aarhus Kommune viser, at kommunen i løbet af tre år har fået 147 henvendelser om negativ social kontrol. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Den verserende debat om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter er nu også blevet højaktuel i Aarhus Kommune.

Det sker blandt andet, efter at man i Aarhus Kommune i løbet af tre år har fået 147 henvendelser fra unge og voksne, fortrinsvis kvinder, som fortæller, at de enten er eller har været underlagt negativ social kontrol i perioden.

Sagerne drejer sig om pres fra familien, fysisk og psykisk vold, genopdragelsesrejser, trusler om æresdrab og kontrol over påklædning samt valg af kærester, venner og uddannelse.

Antallet af henvendelser er blevet offentliggjort i forbindelse med en besvarelse, som byrådsmedlem i Aarhus Kommune Almaz Mengesha (V) har efterspurgt i forbindelse med, at blandt andre Berlingske har beskrevet aktuelle sager om negativ social kontrol i landets storbykommuner. Her fik hun tilsendt en kortlægning af problemets omfang samt indsatsen på området fra Aarhus Kommune.

Blandt andet fremgår det, at 20 af henvendelserne omhandler tvangsægteskab, hvoraf ti er fastholdt i et uønsket ægteskab.

Almaz Mengesha kalder antallet af henvendelser »alarmerende«. Samtidig er hun ikke i tvivl om, at der formentligt er tale om langt flere tilfælde af negativ social kontrol.

»Hvis vi har 147 mennesker, der har henvendt sig til os, så er der formentligt tale om dem, der turde at opsøge os. Hvis vi opsøgte dem selv frem for at vente på, at de henvendte sig til os, så ville tallene nok se anderledes og mere retvisende ud,« lyder det.

Det bakkes op af Nader Ashkani, der er stifter og formand for den frivillige organisation Ny Identitet, som hjælper kvinder ud af tvangsægteskaber og negativ social kontrol i Aarhus.

»Her skraber man jo kun på overfladen. Hvis man for alvor begyndte at grave i det, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at der ligger langt, langt flere sager derude og venter på at blive fundet,« siger han og bekræfter, at han kender til igangværende sager.

Ligeledes anerkender rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Kristian Würtz (S), at der kan være et mørketal forbundet med antallet af personer, der er underlagt social kontrol i kommunen.

»Jeg kan have den bekymring, at der er borgere derude, som vi ikke når, fordi de ikke ved, at de kan få hjælp. Det er svært at sige, hvor mange der er. Derfor er det vigtigt, at alle er opmærksomme på, at man trygt kan henvende sig til Aarhus Kommune, hvis man enten selv oplever eller har kendskab til sager om social kontrol,« siger han og understreger, at de 147 personer, der har henvendt sig til kommunen, alle har fået hjælp:

»Vi har etableret en god indgang, hvor alle aarhusianere, der er udsat for social kontrol, har et sted, hvor de kan få hjælp. Og alle de borgere, der har henvendt sig, har fået hjælp med alt lige fra dialog og sparring til exitprogrammer med støtte til at starte et nyt liv et nyt sted.«

Jens Espensen, tidligere politiinspektør i Aarhus

»Der er stadig et mørketal, men det er svært at dokumentere, hvor mange der ikke fortæller deres historie.«


Men problemet har ofte været, at de ramte ikke tør at gå til myndighederne af frygt for repressalier. Det fortalte tidligere politiinspektør Jens Espensen til Berlingske i september, da han berettede om, at enkelte arabiske familier og imamer i de udsatte boligområder i Aarhus har stor magt og i visse tilfælde undertrykker borgerne og medvirker til, at kriminelle forhold ikke anmeldes.

Det gjaldt også i sager om social kontrol.

Jens Espensen var politiinspektør i det vestlige Aarhus i 11 år og oplevede også en udvikling, hvor flere gik til myndighederne.

»I begyndelsen var der ikke mange, der kom til os, men det ændrede sig over de 11 år. Der er stadig et mørketal, men det er svært at dokumentere, hvor mange der ikke fortæller deres historie, men min oplevelse er, at antallet af kriminelle forhold, der ikke meldes, falder,« siger Jens Espensen.

»Bekymrende« indsats

I 2017 iværksatte Aarhus Kommune en specialenhed, der skulle håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol kaldet TÆK (Team for Æresrelaterede Konflikter). Det er henvendelserne til TÆK samt specialenhedens indsats, Almaz Mengesha har modtaget svar på.

I besvarelsen fremgår det, at TÆK blandt andet rådgiver og underviser frontmedarbejdere i kommunen, som er i berøring med personer, der kan være underlagt negativ social kontrol. Derudover rådgiver TÆK borgere til at komme i psykologbehandling, i et exitforløb samt i en mentorordning. Dertil uddeler TÆK postkort hos læger og biblioteker, som informerer om mulighederne for at få hjælp af kommunen.

Efter Almaz Mengesha modtog en oversigt over kommunens indsats mod negativ social kontrol, er hun fortsat ikke »overbevist« om, at indsatsen er tilstrækkelig. Derfor har hun bedt om en mere udførlig beskrivelse af indsatsen.

»Den (besvarelsen red.) er så vag, at jeg er bange for, at den afspejler en indsats, der også er vag. Det er min bekymring, og derfor har jeg et behov for, at der er en ekspert, der fortæller om styrkerne og svaghederne i den indsats, vi leverer,« siger Almaz Mengesha, som understreger, at der er behov for en bred specialiseret indsats for at afhjælpe problemet.

Nader Ashkani, formand og stifter af Ny Identitet

»Kommunen gør en indsats, det er jeg slet ikke i tvivl om. Den indsats er bare ikke god nok. I Aarhus erkender man ikke, at vi har de samme udfordringer, som man blandt andet ser i Odense.«


Anerkender problemet

Også formand for Ny Identitet, Nader Ashkani, der har arbejdet med negativ social kontrol det seneste årti, anser kommunens indsats som værende mangelfuld.

»Kommunen gør en indsats, det er jeg slet ikke i tvivl om. Den indsats er bare ikke god nok. I Aarhus erkender man ikke, at vi har de samme udfordringer, som man blandt andet ser i Odense,« siger Nader Ashkani og henviser til de sager, som Berlingske har beskrevet om blandt skilsmissekontrakter og manglende mulighed for at få en islamisk skilsmisse.

»Vi oplever præcis de samme udfordringer med ægteskabskontrakter, manglende mulighed for skilsmisser og til at forlade et tvangsægteskab. Selvfølgelig findes det også i Aarhus – og i resten af landet. Det sker i de områder, hvor parallelsamfundet trives – og længere er den ikke,« tilføjer han.

Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Kristian Würtz, kalder det en »grundløs« kritik, at man i Aarhus Kommune ikke anerkender problemet med negativ social kontrol.

»Vi er fuldt ud opmærksomme på, at der er udfordringer med negativ social kontrol i Aarhus. Det er også derfor, vi har iværksat en række indsatser på området lige fra forebyggende indsatser til, hvis situationen eskalerer, og der er behov for exitprogrammer og krisecentre,« siger han.

Kristian Würtz forsikrer samtidig, at man fra kommunal side gør, hvad man kan for at sikre sig, at indsatsen løbende forbedres. Derfor kommer der ultimo oktober en evaluering af specialenheden TÆKs arbejde.

»Vi har etableret et godt og sikkert forum, hvor alle og enhver fra kommunen kan henvende sig, hvis de oplever negativ social kontrol, og kan være sikre på, at få den hjælp, de har behov for. Men skulle det komme frem i evalueringen, at indsatsen kan forbedres, så er det selvfølgelig noget, vi tager til efterretning.«