Topdiplomatiet pressede politiet til at tage tibetanske flag fra danske demonstranter: »Det er undergravende for vores kritik af Kina«

Udenrigsministeriet får svær kritik i den længe ventede beretning fra Tibetkommissionen II. Topdiplomatiet »var villig til at gå langt for at bevare den gode relation« til Kina, lyder det. Minister Jeppe Kofod understreger, at han stadig har »fuld tillid«.

Arkivbillede fra en af de demonstrationer mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet, hvor demonstranters rettigheder i 2012 blev krænket af politiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Under et frokostmøde 9. maj 2002 luftede vicegeneraldirektøren i Folkerepublikken Kinas udenrigsministerium et klart ønske.

På den anden side af bordet sad den danske ambassadør i Beijing, og foran dem lå planlægningen af et officielt kinesisk besøg i Danmark fire måneder ude i fremtiden.

Det kinesiske ønske er gengivet i et referat, som nu indgår i Tibetkommissionens beretning II:

Kina ønskede » … vished for, at eventuelle demonstrationer ville blive afholdt på en afstand, hvor premierministeren hverken kunne se eller høre disse …«

Danmark havde det år formandskabet i EU-Kommissionen og dermed også værtskabet for det årlige Asien-Europa-topmøde, og da tiden nærmede sig, gentog Kina budskabet over for danske embedsmænd, om at man ikke ønskede at se demonstranter.

Det kunne skade Kina og EUs forhold, og eventuelle demonstranter skulle placeres mindst 500 meter fra den kinesiske delegations hotel, lød det blandt andet.

Tilsyneladende lyttede Udenrigsministeriet. En underordnet medarbejder i Asienkontoret skrev i en intern notits til Udenrigsministeriets daværende direktør, Friis Arne Petersen:

»Der er indledt et konstruktivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade med henblik på at sikre at lovligt anmeldte demonstrationer finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation.«

Friis Arne Petersen blev afhørt flere gange i kommissionen, og ifølge beretningen fortalte han, at ingen i ministeriet »kunne drømme om« at kompromittere danskeres grundlovssikrede rettigheder.

Den i dag pensionerede topdiplomat bemærkede også, at det nævnte »samarbejde« foregik inden for dansk rets rammer.

Den udlægning er Tibetkommissionen II langt fra enig i.

Kina over grundloven

Efter knap fire års granskning, mere end 120 afhøringer af centrale personer, gennemgang af over en million af dokumenter, glemte notater og mails genskabt fra magnetbånd har Tibetkommissionen II talt.

Konklusionen er – på baggrund af ovennævnte notits og lignende materiale fra andre officielle besøg fra Kina – klar: Anti-kinesiske demonstranters grundlovssikrede rettigheder er blevet krænket ved flere lejligheder og så langt tilbage som 2002.

En tyk kommissionsfinger peger på, at Udenrigsministeriet og det danske topdiplomati gjorde sig ansvarlig for grundlovsbrud for at tækkes en autokratisk stormagt.

Som det lyder på side 1.111, bind 2:

Udenrigsministeriet »var villig til at gå langt for at bevare den gode relation« til Kina og »lagde reelt et betydeligt pres på PET og Københavns Politi for at imødekomme de kinesiske ønsker og medvirkede i visse tilfælde aktivt til, at det skete«.

»Udenrigsministeriets håndtering af kinesiske besøg i Danmark har generelt været præget af en forvaltningskultur, hvor hensynet til at undgå at støde de kinesiske gæster blev sat over grundloven og EMRK (den Europæiske Menneskerettighedskonvention, red.)«.

Tibetkommissionen II understreger i konklusionen, at denne forvaltningskultur »var kendt også på ledelsesniveau« i ministeriet.

Og så finder kommissionen det »særdeles kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved konkrete besøg aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at antikinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi«.

Ovenstående er »kommissionens samlede indtryk«, lyder det i den længe ventede beretning, som blev offentliggjort mandag formiddag og med bilag fylder 2.162 sider.

Kommissionen fastholder – hvilket næppe er overraskende i lyset af de efterhånden velkendte videoklip af fredelige demonstranter, der får flået flag ud af hænderne – kritikken af Københavns Politi.

Men det er ikke kun toppen af diplomatiet og Udenrigsministeriet, som får kritik.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) bærer ifølge kommissionen også en del af skylden for de mange brud på demonstranternes grundlovs- og menneskerettighedssikrede rettigheder.

PET videregav ifølge kommissionen helt frem til 2013 beskeden »om så vidt muligt at hindre, at de kinesiske delegationer så eller hørte antikinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser«.

Tjenesten kom igen og igen med »henstillinger« til Københavns Politi ved gentagne gange at viderebringe de kinesiske ønsker om ikke at se demonstranter.

Og lige som repræsentanterne fra Udenrigsministeriet mente de PET-ansatte tilsyneladende på intet tidspunkt gennem årene, at det var værd at præcisere for Københavns Politi, at demonstranters grundlovssikrede rettigheder naturligvis ikke skal brydes.

Ifølge dagbladet Politiken, som søndag aften på forhånd havde erfaret indholdet af kommissionens beretning, er der i dele af Udenrigsministeriet og diplomatiet »stor utilfredshed« med kritikken, angiveligt med det argument, at hverken ministeriet, diplomatiet eller for så vidt PET har »instruktionsbeføjelse« over for politiet.

Altså: At de formelt ikke kan udstikke ordre til nogen som helst i politiet.

Ikke desto mindre opfattede selv tidligere politidirektør Johan Martini Reimann PETs »anbefalinger« som sådan. Det forklarede Reimann i kommissionen, hvor flere politifolk fra Københavns Politi også kunne berette, at »man altid fulgte PETs anvisninger«.

I et interview med Berlingske understreger justitsminister Nick Hækkerup (S), at han »ser med stor alvor på, at den nu gennedsatte Tibetkommission finder anledning til at kritisere PET som myndighed«.

Hos tjenesten lyder det i et skriftligt svar til avisen, at kritikken tages »meget alvorligt«, og at PET med »nye procedurer og organisatoriske tiltag« vil sørge for, at den slags ikke kan ske igen.

Støttekomité: Det slutter ikke her

Formanden Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen, har fulgt kommissionens arbejde nøje fra tilhørerpladserne i Byretten på Frederiksberg, hvor afhøringerne har fundet sted.

Derfor er han heller ikke overrasket over konklusionen.

»Alt pegede i den retning,« siger han og understreger, at han er »glad for, at kommissionen er gået så langt som til at rette en skarp kritik af Udenrigsministeriet og PET«.

Men der er stadig mindst to løse ender, bemærker han og henviser til Lov om Undersøgelseskommissioner, som i paragraf fire angiver, at en kommission ikke må sættes til at vurdere ministres ansvar.

»Det er en stor mangel ved rapporten, at det ikke bliver gjort klart, om den praksis, man har haft i Udenrigsministeriet, er sket i forståelse med de skiftende ministre,« siger Anders Højmark Andersen, som selv er blandt de demonstranter, som har fået frataget flag og blevet blokeret af politiet under antikinesiske demonstrationer.

Den anden løse ende er ifølge Højmark Andersen et coverup:

»Man kan vel også konkludere, at der har været et forsøg på at skjule den form for e-mail for den første Tibetkommission, eftersom det ikke blev fremlagt den gang,« siger han.

Og så minder formanden for Støttekomiteen for Tibet om, hvorfor Tibetsagen overhovedet er vigtig.

De danske demonstranter skal nok komme sig over at få frataget et flag eller lidt af deres værdighed, bemærker han.

»Det er straks værre for folk i Tibet, som det her jo også indirekte går ud over. Det er undergravende for vores kritik af Kinas menneskerettighedskrænkelser, hvis vi selv gennem vores handlinger viser, at vi ikke tager vores egne demokratiske rettigheder alvorligt,« siger Anders Højmark Andersen.

Berlingske har spurgt, hvad udenrigsminister Jeppe Kofod mener om, at nogle af landets øverste embedsmænd og topdiplomater i hans eget ministerium aktivt har medvirket til at krænke danske borgeres ytringsfrihed.

Om kritikken vil få ansættelsesretlige konsekvenser.

Og om det efter ministerens mening er en brugbar undskyldning, at Udenrigsministeriets embedsmænd jo ikke har instruktionsbeføjelse over for politiet.

Udenrigsministeriet oplyser, at Jeppe Kofod ikke har tid til at stille op til et interview med Berlingske. I et skriftligt svar understreger Kofod, at han har »fuld tillid til alle ambassadører i udenrigstjenesten«:

»Jeg har tillid til, at ministeriets medarbejdere arbejder fuldt inden for de retlige rammer.«

Udenrigsministeriets tidligere direktør, Friis Arne Petersen, er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser mandag.