Topchefer angriber regeringens klimaplan: »Det bør få alle alarmklokker til at ringe«

Fra chefgangen hos flere af landets største virksomheder lyder der nu i utvetydige vendinger kritik af regeringens plan for den danske klimaindsats: Vi bør hæve ambitionerne, og det skal gøres i en fart. Ministeren afviser kritikken: »Danmark når sine mål.«

Regeringen møder nu hård kritik for ders klimaudspil fra flere topfolk i erhvervslivet. Det er alt for uambitiøst, og Danmark bør gøre meget mere for at redde klimaet, lydet der. Her ses statsminister Lars Løkke Rasmussen, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, miljø-, og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, skatteminister Karsten Lauritzen og børne- og socialminister Mai Mercado, da de præsenterede regeringens klimaudspil i oktober. Mads Claus Rasmussen

Topcheferne i en række af Danmarks største virksomheder kommer nu med en direkte appel til regeringen om at skrue markant op for ambitionerne i klimaindsatsen.

I første omgang handler det om at bevare Danmarks position som foregangsland og at opfylde de opsatte klimamål. På længere sigt er endnu større spørgsmål om klodens fremtid på spil, lyder det.