Tilsyn vil granske kræftbehandler: »Der er tale om alvorlige forhold«

Terapeuten Martin Hejlesen skal undersøges af Styrelsen for Patientsikkerhed, efter at han brugte afdøde mennesker som succeshistorier i sin markedsføring af kræftbehandling. Markedet for alternativ behandling bør reguleres bedre, mener overlæge.

»Set fra en lægefaglig synsvinkel er alternativ kræftbehandling uetisk, selvom det er lovligt,« mener Jan Lindebjerg. En af de alternative kræftbehandlere er Martin Hejlesen, der nu skal undersøges af Styrelsen for Patientsikkerhed for ulovlig markedsføring af kræftbehandling. I 2015 udgav han bogen »Kroppens celler husker alt«, hvor han beskriver flere patientforløb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Kiær

Den alternative behandler Martin Hejlesen skal nu undersøges af Styrelsen for Patientsikkerhed for ulovlig markedsføring af kræftbehandling.

Det sker, efter at Berlingske har beskrevet behandlerens metoder.

I en række succeshistorier markedsfører Martin Hejlesen sig med, at hans terapi har hjulpet kræftsyge mennesker i en sådan grad, at lægerne i sundhedsvæsenet var overraskede over resultaterne. Berlingske kunne søndag beskrive, hvordan Martin Hejlesen i to tilfælde undlader at nævne, at personerne i virkeligheden havde været døde i flere år.

Henrik Kristensen, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed, understreger, at han ikke kan udtale sig om sagens konkrete forhold.

»Hvis tingene forholder sig som beskrevet, er det i strid med loven om markedsføring af sundhedsydelser. Der er tale om alvorlige forhold, der nu skal undersøges nærmere,« siger Henrik Kristensen og fortsætter:

»Kræftpatienter er en særligt sårbar gruppe, der kan være modtagelig og letpåvirkelig af en pågående og aggressiv markedsføring. Derfor stiller lovgivningen meget høje krav til markedsføringen.«

Styrelsen for Patientsikkerhed kan reagere ved at udstede påbud om, at ulovlig markedsføring stoppes eller ændres, og kan også kræve, at den ansvarlige for markedsføringen skal offentliggøre afgørelsen.

Hvis påbuddet ikke overholdes, kan styrelsen foretage politianmeldelse, hvorefter det bliver en sag for domstolene. Her kan Martin Hejlesen risikere en bødestraf.

Styrelsen undersøger i første omgang ikke Martin Hejlesens behandlingsmetoder, men udelukkende hans markedsføring.

Herunder ses en af de sager fra Martin Hejlesens markedsføring, der nu skal undersøges.

Ekspert: Intet reelt tilsyn

Behandleren Martin Hejlesen har en stor stemme på Facebook, hvor tusindvis af mennesker følger ham. Han udøver terapiformen kaldet metasundhed, hvor grundtanken er, at alle sygdomme – herunder kræft – udløses af personlige traumer.

I Danmark er retten til at behandle syge med få undtagelser givet fri.

Mens autoriserede sundhedspersoner som f.eks. læger er underlagt tilsyn, er der ikke noget reelt tilsyn med alternative behandlere. Det betyder, at myndigheder stort set kun reagerer på henvendelser fra borgere eller sager i medierne, forklarer Kent Kristensen, sundhedsjurist ved Syddansk Universitet.

»Behandlingsretten blev givet fri netop for at give muligheden for at søge behandling der, hvor håbet om helbredelse var størst. Derfor har vi i dag en stor underskov af alternative behandlere. Når man som patient går uden for det autoriserede system, er det derfor også vigtigt at huske, at man ikke er sikret samme beskyttelse,« siger han.

Alternative behandlere er også underlagt loven om markedsføring af sundhedsydelser, som Martin Hejlesen nu undersøges for brud på.

Kun hvis en alternativ behandler udøver kirurgi, behandler patienter med receptpligtig medicin eller er til »påviselig« fare for patientens helbred, kan vedkommende drages til ansvar for selve behandlingsmetoden.

»Det handler ikke kun om den situation, hvor en behandler er konkret til skade for patienten. Behandleren må heller ikke opfordre til at afstå fra at søge behandling og dermed udsætte patienterne for påviselig fare ved f.eks. at afholde patienter fra at søge kemoterapi,« siger Kent Kristensen.

Herunder beskriver Martin Hejlesen, hvordan han har hjulpet Tine Gydesen Richter med hendes kræftsygdom. Opslaget er fra 2017, men kvinden døde i 2015.

Læge: Unødvendig blåstempling

I 2004 blev der indført en registreringsordning, hvor alternative behandlere fik mulighed for at kalde sig Registreret Alternativ Behandler – også kendt som RAB-ordningen – hvis behandlerne lever op til krav om uddannelse og erfaring.

Ordningen blev lavet med henblik på at styrke sikkerheden ved brug af alternativ behandling og styrke klagemulighederne. Styrelsen for Patientsikkerhed skriver selv om ordningen, at der ikke er »tale om en blåstempling, hverken af behandlingsformer eller behandlere«.

Men ifølge Jan Lindebjerg, overlæge med speciale i kræftceller på Vejle Sygehus og erklæret skeptiker af antividenskabelige metoder, kan det opfattes sådan af patienterne.

»Jeg mener ikke, at ordningen giver den forbrugerbeskyttelse, som man skulle forvente. Det er i høj grad branchen selv, der skal behandle klager, og samtidig kan det fungere som en blåstempling af metoder, der ikke er videnskabeligt funderet eller endda i modstrid med, hvad vi ellers ved fra forskningen,« siger han.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Martin Hejlesen om tilsynets undersøgelse af sagen, men han har ikke svaret.

Han har tidligere oplyst i et skriftligt svar, at han er bekendt med, at patienterne fra hans markedsføring ikke lever længere.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.