Tidligere officer kritiserer Forsvarsministeriets påvirkning af Afghanistan-evaluering: »43 danske soldater mistede livet, og der er ikke nogen, der har lyst til at tage ansvar«

Det er respektløst over for de danske soldater, at ministeriet har foreslået at omskrive de mest kritiske passager i en tilsyneladende uafhængig rapport om den danske krigsdeltagelse i Afghanistan, før rapporten blev præsenteret for offentligheden. Det siger en tidligere officer, der var udstationeret i Afghanistan.

Forsvarsministeriet har foreslået at omskrive de mest kritiske passager i en tilsyneladende uafhængig rapport om den danske krigsdeltagelse i Afghanistan. Forløbet er et udtryk for ringeagt for den indsats, der siden 2001 har kostet 43 danske soldater livet, siger tidligere officer Mads Silberg (i midten). Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Forsvarsministeriets bestræbelser på at påvirke den offentlige fortælling om indsatsen i Afghanistan hører ingen steder hjemme. Det siger en af de danske officerer, der deltog i den årelange indsats i Afghanistan.

Efter at de sidste danske kamptropper forlod landet, besluttede forligskredsen bag den danske krigsdeltagelse, at der skulle kastes lys over erfaringerne fra halvandet årtis dansk krigsdeltagelse.

Resultatet landede i 2016 i form af tre rapporter fra henholdsvis Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier og konsulentfirmaet Landell Mills, som hver leverede en rapport om en del af den danske indsats.

Berlingske kunne i weekenden dokumentere, at rapporten fra Forsvarsakademiet, som omhandler samarbejdet mellem de danske styrker og civilsamfundet i Afghanistan, blev sendt til gennemsyn i Forsvarsministeriet før publiceringen.

Ministeriet opfordrede til at slette eller omskrive adskillige af rapportens mest kritiske konklusioner, som derefter var forsvundet, da rapporten blev præsenteret for offentligheden.

»Det er fuldstændig utilstedeligt. Man siger offentligt, at vi skal lære af erfaringerne. Men det her vidner jo om, at der ikke er nogen vilje til rent faktisk at lære noget af indsatsen,« siger Mads Silberg.

Han er tidligere kaptajn i Hæren, og han var i 2010 udstationeret på militærbasen Armadillo i Afghanistan. Her havde han ansvaret for netop det civilt-militære samarbejde, som bliver behandlet i rapporten fra Forsvarsakademiet. Hovedopgaven var at opbygge et godt forhold til lokalbefolkningen.

Sprængfarligt

Spørgsmålet om at belyse den danske indsats i Afghanistan har været et omstridt emne, siden den forrige regering besluttede at nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen, og det er ikke mindst blevet aktualiseret med Washington Posts offentliggørelse af de såkaldte Afghanistan Papers, der afslørede, at tusinder af soldaters liv gik tabt i en unødigt langstrakt krig, og at den amerikanske befolkning blev vildledt med skønmalerier af krigsdeltagelsen.

Sagen om Forsvarsakademiets såkaldte erfaringsopsamling har set dagens lys, efter at Berlingske har fået aktindsigt i et udkast til rapporten, hvori ministeriet har tilføjet 27 kommentarer. Kommentarerne handler stort set kun om kritiske passager, som ministeriet foreslår, at akademiet ændrer eller sletter. I 14 af tilfældene har Forsvarsakademiet, som er en selvstændig myndighed i forsvaret, accepteret ministeriets forslag helt eller delvist, så passagerne er omskrevet eller fjernet i den færdige rapport.

Forsvarsakademiet har forklaret, at rapporten ikke udgør egentlig forskning, men at den ikke desto mindre lever op til akademiets principper for god forskning. Professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet, specialist i forskningsfrihed, har imidlertid over for Berlingske vurderet, at rapporten ikke lever op til de almindelige principper for god forskning, eftersom det ikke er nævnt med et ord, at rapporten har været sendt forbi Forsvarsministeriet for kommentarer.

Forsvarsakademiet har også forklaret, at det i enhver opgave udført for myndighederne er praksis at sende rapporterne forbi de involverede myndigheder til en »høringsproces«. Men på Københavns Universitet ville et tilsvarende forløb ikke blive accepteret, har Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, oplyst til Berlingske.

Mads Silberg var i 2010 udstationeret på militærbasen Armadillo i Afghanistan, hvor han havde ansvaret for netop det civilt-militære samarbejde, som bliver behandlet i rapporten fra Forsvarsakademiet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

»Alle problemer bliver talt ned«

Forløbet er et udtryk for ringeagt for den indsats, der siden 2001 har kostet 43 danske soldater livet, siger Mads Silberg.

»Politikere er dygtige til at holde taler til flagdage om at respektere de danske soldater. Men dette her er respektløst i ordets bogstaveligste forstand over for de mennesker, man har sendt i krig. For hvis der er nogen, der fortjener, at det danske samfund tager krigsdeltagelsen i Afghanistan seriøst og kigger indad, så er det de mennesker, man sendte ud for at kæmpe,« siger den tidligere kaptajn.

Han stoppede i  Forsvaret i 2017 og er i dag civilt ansat. Foruden Afghanistan har han tre gange været udsendt til Balkan.

»Sagen siger noget om berøringsangsten ved at forholde sig til den danske indsats. Alting bliver gjort mindre farligt, og alle problemer bliver talt ned.«

»43 danske soldater mistede livet, og der er ikke nogen, der har lyst til at tage ansvar,« siger han.

Berlingske har spurgt, om Forsvarsministeriet vurderer, at forløbet udgør en redelig måde at gennemføre en erfaringsopsamling fra Afghanistan på. Og hvorfor Forsvarsakademiet fremstår som den eneste afsender af rapporten. Det har ministeriet ikke ønsket at svare på.