Tidligere forsvarschef går direkte gennem svingdøren til topjob som lobbyist for våbenindustrien
Bjørn Bisserup træder stort set direkte fra jobbet som forsvarschef over i en stilling hos lobbybureauet Rud Pedersen, hvor han skal arbejde for forsvarsindustrien. Det kan skabe bekymring for, om han i sin nye stilling udnytter insiderviden og personlige relationer fra Forsvaret, siger Transparency International. Men modsat flere andre lande har Danmark ingen regler, der forbyder ministre og topembedsmænd at tage turen gennem svingdøren.