Torsdag den 5. november rykkede det danske militær for alvor ind i sagen om aflivningen af landets mink.
Det var dagen efter regeringens pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) bekendtgjorde, at også landets raske mink skulle slås ned.
Forinden havde Forsvaret siden oktober bistået Beredskabsstyrelsen i arbejdet med at aflive smittede mink, men med regeringens beslutning om at lægge den samlede danske minkbestand ned blev operationen udbredt til hele landet, og soldater fra garnisoner over hele landet blev indsat. Operationen har trukket soldater fra både Slesvigske Fodregiment, Jydske Dragonregiment, Den Kongelige Livgarde og Ingeniørregimentet.
Soldaterne har været indsat til en lang række opgaver. De har bidraget med transport af Fødevarestyrelsens personale fra minkfarme til rensestationer samt bemanding og betjening af rensestationer, hvor køretøjer og andet materiel er blevet renset.
Og ikke mindst har soldaterne gennemført monitorering og kontroloptælling af dyr på minkfarme med ikkesmittede mink.
En glidebane
Internt i forsvaret har soldaternes rolle i minksagen affødt diskussion blandt såvel menige soldater som højtstående officerer. Det fortæller flere kilder til Berlingske.
Ikke mindst har det provokeret nogle ansatte i Forsvaret, at hærchef Michael Lollesgaard 11. november offentliggjorde en video på Facebook, hvori han leverede en status fra Holstebro på »vores minkaflivningsoperation«, som han betegner opgaven. Det var vel at mærke tre dage efter, at det blev offentligt kendt, at aflivningen af landets mink foregår uden den fornødne lovhjemmel.
Der er ikke nogen aktuelt ansatte soldater eller officerer, der over for Berlingske har ønsket at udtale sig om sagen til citat, eftersom den slags udtalelser sjældent virker karrierefremmende i Forsvaret.
Spørger man derimod den pensionerede oberst Eigil Schjønning, der gennem fire årtiers militær karriere har tjent som blandt andet brigadechef, chef for Hærens Kampskole i Oksbøl og chef for Hærens Officersskole, er det helt grundlæggende problematisk at benytte militæret til den type opgaver.
»Jeg synes, det er en glidebane. Jeg er opfostret med, at Forsvaret er til for at forsvare Danmark udadtil, mens politiet havde magtmonopol i Danmark. Det er en gammel tradition i Danmark, at vi ikke indsætter Forsvaret mod Danmarks befolkning. Hvis man gør det, skal der være en helt særlig årsag til det. I dette tilfælde handler det vist mest bare om en mangel på ressourcer,« siger Eigil Schjønning.
Det lyder meget dramatisk, når vi taler om at indsætte Forsvaret mod egen befolkning. Soldaterne har ikke været bevæbnet og har ikke haft magtbeføjelser under opgaven. Hvad er argumentet for alligevel at se sagen i det lys, at soldaterne er indsat mod befolkningen?
»Det synes at være en tydelig indsættelse af forsvaret mod minkavlerne, og der er jo eksempler på, at minkavlerne har opfattet det som om, at både politiet og militæret lagde pres på dem,« siger obersten.
To samråd på to dage
Også på Christiansborg har militærets rolle i sagen vakt opsigt, blandt andet hos De Radikale og De Konservative. Og mens Forsvarets rolle hidtil har spillet en mindre rolle end Rigspolitiets rolle i forløbet, er forsvarsminister Trine Bramsen (S) i denne uge blevet indkaldt til ikke mindre end to samråd om sagen, begge indkaldt af De Konservative.
Det første fandt sted i Folketingets miljø- og fødevareudvalg tirsdag, og det andet finder sted i forsvarsudvalget onsdag klokken 13.
De to konservative ordførere Marcus Knuth og Niels Flemming Hansen betegner det i tirsdagens Berlingske som en skandale, at danske soldater har været indsat på baggrund af en ulovlig ordre. Og som en lige så stor skandale, at hverken Mette Frederiksen eller Trine Bramsen trak soldaterne tilbage, da regeringen fandt ud af, at der ikke var lovhjemmel til aflivningen.
En af grundene til, at Forsvarets rolle hidtil har fyldt mindre end politiets rolle i den politiske debat, er formentlig, at soldaterne i operationen ikke har politimæssige beføjelser – og i øvrigt ikke bærer våben. Og mens Rigspolitiet med sine rundringninger til minkavlere med slet skjulte trusler har spillet en anderledes autoritær rolle, har Forsvarets rolle altså i vid udstrækning bestået i at tælle mink.
Forsvarskommandoen har på sin hjemmeside afvist at presse minkavlerne.
»Vi er kede af, hvis det er opfattelsen, når vi ringer rundt for at lave aftaler om fremmøde. Vores opgave er at sikre, at der er dokumentation i forbindelse med erstatning. Vil minkavlerne ikke være med til det, går vi igen,« udtaler oberst Jens Lønborg, chef for operationsafdelingen i Operationsstaben, på hjemmesiden.
Presset af militæret
Ikke desto mindre har adskillige minkfarmere fortalt om situationer, hvor de har følt sig presset af Forsvaret til at fortsætte aflivningen – også efter at det har vist sig, at det ikke var lovligt at beordre minkene aflivet.
»Søndag ringede politiet for at høre, om vi var i gang med aflivningen, og mandag ringede de fra Forsvaret for at høre, om vi havde optalt vores mink,« som minkavler Lars Sørensen fra Bramming udtalte til B.T., efter at det søndag 8. november blev offentligt kendt, at regeringen ikke kunne kræve landets mink slået ned.
»Jeg har da overvejet, om vi skulle stoppe aflivningen. Men det er også voldsomt at trodse myndighederne,« siger han til avisen.
Tilsvarende fortæller en minkavler i Juelsminde om både opkald og besøg fra Forsvaret flere dage efter, at den manglende lovhjemmel blev kendt den pågældende søndag.
»Søndag ringede Rigspolitiet og sagde, at de ville komme og stå for optælling af dyr, og onsdag ringede der så en fra hæren for at tjekke op på os,« fortæller minkavler Torben Glassau Jensen, som har talt med Ekstra Bladet.
»De endte med at møde op i fuld kampuniform. Det var pisseubehageligt,« siger han.
Og selvom soldaterne ikke selv kan gennemtvinge opgaveløsningen, er de instrueret i at ringe til politiet, hvis de støder på minkavlere, som ikke følger deres henstilling, som DR skrev for halvanden uge siden.
Konfrontationen med borgerne
I nogle tilfælde beretter minkavlere også om, at selve aflivningen er sket under overvågning af uniformerede soldater parkeret uden for ejendommen.
»Hæren indsættes med største selvfølge, og nu har vi konfrontationen med borgerne,« siger Niels Klingenberg Vistisen, historiker med speciale i civil-militære relationer, som altså deler oberst Eigil Schjønnings vurdering.
»Nu er det pludselig blevet normalt at bruge hæren til alt muligt. Det er en glidebane, der begyndte med at indsætte soldater til bevogtning i København,« siger Niels Klingenberg Vistisen.
Han er i dag ansat som chefkonsulent i Forsvaret, men han er ikke involveret i indsatsen i minksagen, og han udtaler sig til Berlingske i sin egenskab af militærhistoriker, ikke som ansat i hæren.
»Der er en afgørende forskel på, om det er grønne eller blå uniformer. Borgerne er vant til, at politiet har beføjelser, men de har aldrig set soldater i grønne uniformer på den måde. Soldater skal forsvare landet, ikke udøve kontrol og magt mod borgerne på grundlag af en regeringsbeslutning, som vist kan siges at være omstridt. Det er med til at erodere opbakningen til Forsvaret i Danmark,« siger Niels Klingenberg Vistisen.
Berlingske har tidligere beskrevet, at en række af de danske soldater, der er blevet beordret til at bistå politiet og Fødevarestyrelsen med at sikre minkaflivningen, har været nervøse for indsatsens lovlighed.
»Flere af vores medlemmer, der er indsat i operationen, har henvendt sig og spurgt om det, de er blevet sat til, er lovligt. Vi har garanteret dem, at de ikke risikerer noget. Det er regeringen og politikerne, der har taget beslutningen. Vi er ikke ansvarlige. Vi skal blot udføre det job, vi er sat til,« som Jørgen C. Pedersen, fællestillidsmand for medlemmerne af Hærens Konstabel- og Korporalforening ved Ingeniørregimentet i Skive, fortalte til Berlingske i november.
Ikke ulovligt
I regeringens redegørelser for forløbet, som blev offentliggjort samme dag, som Mogens Jensen (S) trak sig som fødevareminister, og som førte til beklagelser fra både miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S), er Forsvarets rolle ikke på samme måde som politiets rolle behandlet i detaljer.
Miljø- og Fødevareministeriet nævner kort i sin gennemgang af forløbet, at Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen i dagene efter Mette Frederiksens pressemøde 4. november »arbejder på højtryk for at få aflivet flest mulige mink hurtigst muligt, ligesom politiet og Forsvaret intensiverer deres indsats for at få sat ekstra fart på aflivningerne«.
Justitsministeriet konkluderer i sin notits om aflivningens juridiske grundlag, at »den samlede ageren fra myndighedernes side« har medført, at minkavlere uden for smittezonerne »havde grund til at antage, at de var retligt forpligtet til at påbegynde aflivning af deres mink« – men Justitsministeriet fremhæver navnlig Fødevarestyrelsens og Rigspolitiets roller.
Forsvarskommandoen har på sin hjemmeside afvist, at Forsvarets rolle i sagen har været ulovlig. En afvisning, som forsvarsminister Trine Bramsen har gentaget flere gange. Senest ved tirsdagens samråd.
»Har der været lovhjemmel til de opgaver, Forsvaret har løst? Ja, det har der. Har de brudt loven på noget tidspunkt? Nej, det har de ikke,« udtalte Bramsen under samrådet.
Tilsvarende skriver Forsvarskommandoen til Berlingske, at der har været hjemmel til Forsvarets opgaver i sagen.
Forsvarskommandoen ønsker ikke at forholde sig til, at Fødevarestyrelsens instruktion til landets minkavlere ifølge Justitsministeriets vurdering forvaltningsretligt må anses for en såkaldt nullitet »på grund af manglende hjemmel og manglende iagttagelse af helt basale sagsbehandlingsregler«.
Forsvarskommandoen henviser i stedet til, at Forsvaret ikke har haft til opgave at påse, at mink blev aflivet, »men alene at tælle mink«.
Berlingske har også bedt forsvarsminister Trine Bramsen om at forholde sig til sagen. Hun påpeger tilsvarende, at Forsvaret ikke konkret har haft til opgave at aflive mink. Hun ønsker ligesom Forsvarskommandoen ikke at kommentere, hvorvidt selve ordren om at aflive landets mink var ulovlig.
»Det afgørende for mig er, at der har været lovhjemmel til de opgaver som Forsvaret løser. Det er det, jeg som forsvarsminister har ansvaret for. Der var og er lovhjemmel til, at Forsvaret kunne bistå Fødevarestyrelsen med optælling og afsluttende eftersyn. Begge dele er i øvrigt sket efter klare aftaler med avlerne. Hvad der er af spørgsmål til andre ministerier, kan jeg ikke besvare,« skriver hun via Forsvarsministeriets presseafdeling til Berlingske.
Hærchef Michael Lollesgaard har over for Berlingske ikke ønsket at kommentere sagen, herunder hans video på Facebook.
